Hør de rørende sange: Kendt musiker heler sorg med musik

Musik og fællessang har en særlig kraft, mener komponist Frans Bak

04:33

VIDEO: 60-årige Frans Bak har kæmpet med sorgen over sin mors selvmord i 40 år.

'Du synes ikke, man havde pligt til at leve / men jeg savner dig, ja jeg savner dig og tænker på dig nu / lys nu min engel/ lys nu min engel.'

Det er svært ikke at blive rørt, når Frans Bak synger om sin mors selvmord. Den personlige tragedie er grunden til, at den kendte komponist for tiden rejser rundt med 'Sange om min mor'.

Læs også Johanne planter blomster mod selvmord: Her dør folk i stilhed

- Mit mor tog sit liv, da jeg var 18 år, og det var egentlig ikke noget, vi snakkede om. Der blev ikke holdt nogen begravelse. Hendes aske blev drysset ud over vores sommerhus, men det var jeg ikke med til. Da vi ikke snakkede om det, var det noget, jeg holdt for mig selv i mange, mange år, siger Frans Bak til TV2 ØSTJYLLAND.

Fællessang har en særlig kraft, mener komponist Frans Bak.

Den store scene er skiftet ud

Moren blev inspireret til at tage sit eget liv, fordi Tove Ditlevsen begik selvmord, fortæller han.

Når han optræder med 'Sange om min mor' foregår det langt fra den store scene, Frans Bak normalt bevæger sig på. Han har skrevet musik til tre Oscar-norminerede kortfilm, TV-serier som tv-serier Nikolaj & Julie og Forbrydelsen, og så er han også manden bag grandprixhittet 'Danse i måneskin'.

Læs også Formand om musikken på Smukfest: Alle har leveret

Frans Baks musik er nået ud til millioner af mennesker, men sangene om hans mor synger han for et intimt publikum, der som regel har én ting til fælles. De har alle haft selvmord tæt på livet, og de fleste har som Frans Bak oplevet, at tragedien blev tiet ihjel. 

- Det er en meget anderledes måde at lave musik på for mig. Melodierne er ikke 'rocket science', men det er spændende, at der er fællesskabselementer. Jeg tror på, at fællessang har en eller anden kraft, så man bliver lettere og har nemmere ved at dele ud af sig selv, siger Frans Bak til TV2 ØSTJYLLAND.

Selvom sangene handler et sorgfuldt emne, er de som regel med til at stemningen blandt publikum. Det kan være lettere at synge om noget svært, end det er at tale om det, mener Frans Bak.

Når han tager ud og spiller sin personlige sange, er psykolog Ane Christensen med. Hun tager sig af snakken i pauserne, hvor publikum fortæller om deres egne oplevelser med selvmord i familien. Et barn, en ægtefælle, en forælder.

- Det har været en helingsproces at skrive de her sange, det er der slet ingen tvivl om. Når man står rigtig mange mennesker og synger det her, det er simpelthen noget af det mest meningsfulde, jeg har gjort, lyder det fra Frans Bak.

Læs også VIDEO: 300 samlet til morgensang: Man bliver glad af synge