Hjejleflåden skal fremtidssikres - nye både kan komme på vandet

Byrådsveteran vil have fut i hjejleflådens fremtid.

02:17

VIDEO: Hjejleselskabet er økonomisk presset, og det er ikke en situation, der kan løses med et fingerknips.

- Der sker ikke en skid. 

Så bramfrit kan det siges. Tidligere byrådsmedlem i Silkeborg Kommune, Jørn Rye Rasmussen, mener, at Hjejleselskabets udvikling står i stampe. Der er brug for nye tanker og nye penge, lyder det.

Læs også VIDEO: Haveejernes våde drøm - nyt våben mod dræbersnegle

Jørn Rye Rasmussen, der selv var medlem af byrådet i Silkeborg Kommune i over 30 år, vil sejle Hjejlen og de øvrige både i hjejleflåden ind i fremtiden med en investering til 80-100 millioner kroner.

Hjejlen sejler vanen tro også i år, men der skal penge til, hvis hjuldamperen skal fortsætte med at pynte på Silkeborgsøerne.

Pengene skal, ifølge Jørn Rye Rasmussen, komme fra folkeaktier og investorer - og de skal bruges på nye skibe, en ny tørdok med værkstedsfaciliteter og en større bygning til blandt andet billetsalg og turistinformation.

- Hvis man skal fremtidssikre det, skal man virkelig sætte gang i nogle investeringer, og det kan Hjejleselskabet i sin nuværende form ikke leve op til, siger Jørn Rye Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.

Borgmester: Folkeaktier er en rigtig god idé

Bestyrelsesformanden for Hjejleselskabet, Peter Stampe, anerkender, at den økonomiske situation i selskabet er under pres.

- Vi kan ikke skabe det økonomiske grundlag til at drive en flåde som vores ved at sejle turister til Himmelbjerget og tilbage igen. Jeg synes, det er et ganske fint forslag fra Jørgen Rye, siger Peter Stampe til TV2 ØSTJYLLAND.

Med sine 158 år er Hjejlen verdens ældste kulfyrede hjuldamper.

Lige nu er der 300 aktier i Hjejleselskabet. Mange af aktierne er nedarvet fra generation til generation. 

Silkeborgs borgmester, Steen Vindum (V), ser med meget milde øjne på ethvert forslag, der kan sikre hjejleflåden mange år ud i fremtiden.   

- Jeg anerkender forslaget. Jeg synes, folkeaktier er en rigtig god idé. Hvis der er én ting, silkeborgenserne gerne vil støtte, er det Hjejlen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Én ting er sikkert. Vi skal passe rigtig godt på Hjejlen og på hjejleflåden, og vi skal anerkende, at det er vores måske vigtigste brand. Hvis den allerstørste turistattraktion i Silkeborg har brug for hjælp, vil byrådet gerne hjælpe.

03:20

VIDEO: Borgmester i Silkeborg Kommune, Steen Vindum (V), anerkender forslaget om at forny hjejleflåden.

Luk video

Direktør: Vi kan kun lappe

Hjuldamperen Hjejlen kæmper, ligesom flere af de gamle både i Hjejleselskabets flåde, med rust.

I februar krævede Søfartsstyrelsen også, at Hjejleselskabet reparerede et mindre hul i Hjejlens skrog. Ved den lejlighed sagde direktør for Hjejleskelskabet, Thomas Klostergaard, følgende til TV2 ØSTJYLLAND:

Læs også Nationalklenodie kæmper med rust - nu søger selskab hjælp udefra

- Scenariet lige her og nu er, at vi kan lappe. Vi sikrer hele tiden, at bådene kommer på vandet igen. Men vi har ikke mulighed for at fremtidssikre flåden. Det handler i bund og grund om, at vi skal kunne forebygge fremfor at reparere.

Det lader altså til, at der er bred enighed om, at et eller andet er nødt til at ske for at fremtidssikre hjejleflåden.

02:07

VIDEO: Hjejleselskabet vil forsøge at få økonomisk hjælp udefra, da det ser sort ud rent økonomisk. Indslaget er fra 27. februar 2019.

Luk video