Havbonde i Højbjerg

Mød en havbonde, der producerer tang i massevis

04:05

1 af 2

I Højbjerg har en tidligere økonom slået sig ind på en lidt speciel levevej. Han er blevet havbonde og producerer tang i stor stil. Og det er der, ifølge tangbonden selv, fremtid i.

Sukkertangen bliver allerede nu brugt som smagsforstærker i fødevarer og til fiskefoder, men der er langt større perspektiver i den gyldenbrune tang.

- Vi er jo nødt til hele tiden at finde nye veje at få brændstof på, og det her er rigtig 3. generations bioethanol. Det er sådan noget verden har brug for, siger Rasmus Bjerregaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Ideen er så ny, at Rasmus Bjerregaard indtil videre er den eneste i Europa, som dyrker tang i så stor stil. I år har han høstet 100 ton. Til næste år forventer han en tidobling.

Se mere i indslaget ovenfor.