Guldknappen overrækkes på Aros
ALT for damernes prestigefyldte designpris, Guldknappen, overrækkes i dag til designer Margit Brandt.
6. sep 2006, kl. 08:56
Mere end 30 dage gammel
Det plejer at være en rigtig Københavner begivenhed, men ALT for damernes fornemme hædersbevisning Guldknappen bliver i dag overrakt på ARoS Aarhus Kunstmuseum.
Det er Århus Festuges tema Womania, der har fået Alt for damerne til at flytte begivenheden til Århus, hvor 400 gæster vil overvære overrækkelsen og det efterfølgende modeshow med Margit Brandts kreationer - showet er iscenesat af Uffe Buchard fra Style Counsel.
Årets Guldknap er specielt designet til lejligheden af designer Charlotte Lynggaard. Overrækkelsen finder sted klokken 16.00.