Grønt gys i Århus
Der er dømt nedrykningsbrag mandag aften, når AGF tager i mod Viborg. Vi interviewer træner Ove Pedersen og sender live.
De hvide skal spille årets måske vigtigste kamp mandag aften. Modstanderen er de grønne naboer fra Viborg, og et blik på tabellen afslører, at kampen er en sand nedrykningsgyser.
Inden kampen ligger AGF på 10. pladsen med seks point ned til Viborg, der ligger på 11. pladsen og dermed til nedrykning.
Med andre ord vil AGF med en sejr altså være ni point fra nedrykningsstregen, mens et nederlag betyder, at Viborg blot er tre point fra at indhente AGF.
Men for at de hvide skal vinde, kræver det som bekendt mindst én scoring. Noget holdet endnu ikke har formået i forårets første fire kampe. Meget afhænger derfor om de to spydspidser Peter Graulund og Dioh Williams bliver klar til kamp. De to trænede søndag, og først mandag bliver det klart, om de to er i stand til at starte inde.
Se med i Middagsmagasinet, når TV 2 | ØSTJYLLAND har AGF-træner Ove Pedersen i studiet og igen i vores nyhedsudsendelse klokken 19.30, når vi er live igennem til kampen.