Grahn fortryder ikke skifte til Randers FC
Den svenske midtbanespiller får i øjeblikket ikke meget spilletid hos de kriseramte østjyder. Alligevel har han ikke fortrudt sit skifte.
Tobias Grahn skiftede til Randers FC i vinterpausen, men i denne sæson har han ligesom en række af sine medspillere haft svært ved at få spillet til at fungere.
Cheftræner John 'Faxe' Jensen har ikke tildelt Grahn meget spilletid i de seneste kampe, men alligevel er der langt mellem panderynkerne hos den den 29-årige svensker.
- Jeg fortryder bestemt ikke. Sådan er en fodboldspillers hverdag. Jeg har spillet professionel fodbold i 10 år, så jeg kender gamet. Jeg skal bare kæmpe hårdt for at komme tilbage på holdet, siger Tobias Grahn til Tipsbladet.
Svenskeren skiftede i januar til Randers FC, der indtager SAS Ligaens sidsteplads, på en treårig aftale.