Godsejer stævner kommune for 39 millioner kroner

Odder Kommune har ifølge Åkær Gods forsømt oprensningen af Åkær Å. Derfor kræver godset nu 39 millioner kroner i erstatning fra kommunen

02:07

VIDEO: Godsejer Johan Koed-Jørgensen kræver mere end 39 millioner kroner i erstatning fra Odder Kommune. Se mere i indslaget her.

En stor erstatningssag er havnet på bordet i Odder Kommune.

Åkær Gods har rejst en erstatningssag på 39.140.000 kroner mod kommunen, fordi godset blandt andet mener, at kommunen har forsømt oprensning af Åkær Å, og det har ført til et stort udbyttetab og værditab på hans ejendom.

Vi er simpelthen nødt til at reagere. Vi kan jo ikke bare lade stå til. Nu må retten finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert.

Johan Koed-Jørgensen, godsejer, Åkær Gods

- Vi er simpelthen nødt til at reagere. Vi kan jo ikke bare lade stå til. Nu må retten finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, fortæller godsejer Johan Koed-Jørgensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Den manglende oprensning af åen fører ifølge godsejeren til forsuring af Åkær Gods' jord.

- Det er jo klart, at hvis planterne står i vand, som de har gjort. Så får de ikke et ordentligt rodnet, og så avler vi ikke nok, fortæller Johan Koed-Jørgensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Knud har kæmpet for grusvej i 40 år - to gange har han truet med selvmord

Et problem i Odder Kommune

Johan Koed-Jørgensen har jord i fem kommuner, men det er ifølge ham kun et problem i Odder Kommune. Derfor kræver han nu erstatning af kommunen.

- De skal rense det op, så drænene kan virke efter hensigten, fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND.

39 millioner kroner vil være et alvorligt slag. Men ellers ingen kommentarer.

Uffe Jensen, borgmester, Odder Kommune

Vi har i dag forsøgt at få en kommentar fra Odder Kommune. Men de havde ikke lyst til at kommentere sagen, før den eventuelt har været i retten. Fra Odder Kommunes borgmester, Uffe Jensen (V), lyder det dog kortfattet:

- 39 millioner kroner vil være et alvorligt slag. Men ellers ingen kommentarer, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er Åkær Å, som er stridspunktet mellem Åkær Gods og Odder Kommune.

Advokat: En principiel sag

Hele tvisten handler om et vandrammedirektiv fra EU, som bestemmer, hvordan vandløbene skal beskyttes og holdes sunde.

Vandløbet ved Åkjær er klassificeret til at skulle opnå det, man kalder for 'god økologisk tilstand'. 

Man har over hele landet gennemført EU's vandrammedirektiv ifølge vores vurdering forkert.

Hans Sønderby Christensen, advokat

Det kan man blandt andet forsøge at opnå ved at lade være med at slå grøden eller rense op i vandløbet. Men ifølge Åkjær Gods har Odder Kommune forsømt at undersøge forholdene omkring Åkjær og konsekvenserne ordentligt.

Hele sagen bunder dermed i en forskellig tolkning af reglerne, og det gør sagen principiel, mener godsets advokat.

Læs også Tange Sø er nu politisk strid i Silkeborg Byråd

- Man har over hele landet gennemført EU's vandrammedirektiv ifølge vores vurdering forkert, siger Hans Sønderby Christensen, der er advokat i Sønderby Legal.

Han mener, at der er mange andre jordejere i samme situation.

- Der er masser af vandledende arealer, hvor man ikke har respekteret lodsejernes EU-rettigheder, siger Hans Sønderby Christensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Frygter beslag på forvaltningen

Danmarks Naturfredningsforening i Odder har ikke de store forventninger til, at godsejer Johan Koed-Jørgensen får medhold.

- Min umiddelbare bedømmelse er, at Odder Kommune har opført sig korrekt, og at godset derfor kun har en minimal chance for at få medhold. Men Odder Kommune er en lille kommune, og min største bekymring er, at denne sag vil lægge beslag på mange kræfter i forvaltningen i rigtig lang tid, siger Ib Salomon, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odder.

00:30

VIDEO: Hør interviewet med godsejer Johan Koed-Jørgensens advokat, der mener, at sagen er principiel.

Luk video