Freddy fik kvindes lægeerklæring af kommunen ved en fejl

Aarhus Kommune sendte en borgers oplysninger til den forkerte.

02:06

VIDEO: Freddy Petersen er i chok over, at det kunne lade sig gøre, at Aarhus Kommune sendte en fremmed persons personlige oplysninger til ham.

Freddy Petersen gik og ventede på et brev fra kommunen angående noget fodtøj, men da han åbnede brevet i sin e-boks, sad han med en fremmed kvindes helbredsattest på sin skærm.

- Jeg er chokeret over, at det kunne ske. Jeg kunne ikke forstå det, siger Freddy Petersen og uddyber:

Læs også Efter mange protester: Mødrehjælpen fortsætter

- Jeg kan ikke forstå, hvordan det kan lade sig gøre at sende et standardbrev til mig med mit navn på, som er vedhæftet med nogle filer med helbredsattester på en anden.

Jeg blev selvfølgelig noget forundret over det - for ikke at sige noget lettere rystet.

Anne Marie Sigsgaard, pensionist, Hjortshøj

Han kontaktede efterfølgende Aarhus Kommune, men ifølge Freddy Petersen skulle han igennem to eller tre forskellige personer, før nogen ved kommunen kunne tale med ham om situationen, og den person han kom til at tale med, forsøgte at affærdige situationen. 

Freddy Petersen følte ikke, at det var godt nok. Han følte sig utryg, og derfor ville han gerne tale med en overordnet. Det var ikke muligt, og han blev stillet videre til en fagperson. Personen beklagede, men andet skete der ikke. Derfor har han nu kontaktet TV2 ØSTJYLLAND.

Pensionist Anne Marie Sigsgaard havde søgt tilskud til nogle indlæg i hendes sko. En fremmed mand fik svar tilbage fra Aarhus Kommune. 

Stress i det offentlige

- Jeg følte, at jeg skulle tie stille med det, uden jeg kan bevise noget som helst, siger Freddy Petersen, der efterfølgende tog kontakt til kvinden, hvis oplysninger han fik fra Aarhus Kommune.

Hun hedder Anne Marie Sigsgaard, og hun syntes også, at der var behov for at komme fokus på sagen.

Hun har det nemlig heller ikke godt med situationen.

- Jeg blev selvfølgelig noget forundret over det - for ikke at sige noget lettere rystet, for hvad laver mine papirer hos en vildt fremmed? siger Anne Marie Sigsgaard.

Læs også 2 nattevagter til 60 syge beboere: - Det er alt for lavt

Hun kontaktede også kommunen efter at have talt med Freddy Petersen, og hun kom igennem til den medarbejder, der havde lavet fejlen.

- Hun beklagede dybt og sagde, at hun ville have ringet til mig senere på dagen, men det her var altså sidst på dagen. Jeg fik dog indtrykket af, at hun havde haft meget travlt og var blevet forstyrret i sit arbejde, så det var grunden til, at hun havde lavet fejlen, siger Anne Marie Sigsgaard.

Hun har selv været offentlig ansat, og hun ønsker ikke at denne sag kun kommer til at handle om, hvordan

- Man skal også have fokus på arbejdsforholdene i den offentlige sektor, fordi jeg synes, de er blevet gevaldigt forringede. Og det håber jeg meget, at det vil lægge Aarhus Kommune på sinde, siger hun.

01:08

VIDEO: Hør, hvad Anne Marie Sigsgaard tænkte, da en fremmed mand ringede og sagde, at han havde modtaget hendes personlige oplysninger.

Luk video

Sidste gang, det sker

Aarhus Kommune erkender, at de har sendt en persons følsomme oplysninger til en fremmed, og det beklager de meget.

Det er ifølge kontorchefen i Sundhed og Omsorg første og sidste gang, det sker. Og det ved den pågældende medarbejder også.

Læs også Book en rottebekæmper eller få besøg af Bacon

- Det er sådan noget, der ikke må ske. Det er selvfølgelig det værste, der kan ske for en medarbejder, og det er svært uheldigt og meget beklageligt, siger Jens Lassen til TV2 ØSTJYLLAND.

De vil nu arbejde på at få lavet en it-løsning, der gør, at det ikke fremover kan ske.

- Det skal indarbejdes i systemet, så det ikke kan ske, og det er noget, vi arbejder på. Vi vil lægge pres på leverandøren, så det bliver ordnet inden for det næste halve år, siger Jens Lassen.