Klar til kamp: Forventningsfulde fans til landskamp i Aarhus

19.000 tilskuere forventes på lægterne, når Danmark møder Wales i Aarhus søndag aften

02:46

VIDEO: Her kan du høre hvad nogle af tilskuerne til søndagens landskamp tænker om kampen og den seneste tids konflikt.

Opbakningen til fodboldlandsholdet skal stå sin prøve søndag aften, når Danmark søndag klokken 18.00 møder Wales i Nations League på et udsolgt stadion i Aarhus efter en hektisk uge.

Fodboldfest og kø ved stadion inden kampen mod Wales i Aarhus.

De normale landsholdsspilleres er tilbage i efter konflikten mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen. En konflikt, der medførte, at onsdagens landskamp i Slovakiet blev afviklet med danske amatørspillere. 

Men nu er Schmeichel, Kjær, Eriksen og resten af stjernerne fra herrelandsholdet tilbage.

Landsholdet træner på Fredensvang i Aarhus, som er AGFs træningsanlæg. Foto: Norde Ernst Van - Ritzau Scanpix

Og det glæder Claus Bech, der har billet til kampen.

- Hvis det ikke var det rigtige landshold, der kom, ville vi blive hjemme. Vi er kørt fra Odense for at se bold, og vi vil gerne se de rigtige drenge spille fodbold, siger han.

Og selvom konflikten den seneste uge har fyldt meget, er Esben Grøn fra Aarhus klar til at følge opgøret fra tribunen.

Læs også Efter konflikt: Landsholdsspillere forventer ingen buh-råb på tribunerne i Aarhus

- Vi støtter holdet. Selvom der har været problemer her på det seneste, så skal vi stadig ind og se landskampen for hyggens skyld, siger Esben Grøn, der gerne havde været konflikten foruden.

- Jeg synes, det er lidt ynkeligt. Man spiller for landsholdet, fordi man skal repræsentere sit land, og det skal man have respekt for.

Kampen spilles klokken 18.00 på Ceres Park i Aarhus, og herunder kan du se Danmarks startopstilling til opgøret.

Danmark stiller op som følger i en 4-3-3-formation:

Kasper Schmeichel - Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Mathias "Zanka" Jørgensen, Jens Stryger Larsen - Lasse Schöne, Thomas Delaney, Christian Eriksen - Yussuf Poulsen, Martin Braithwaite, Pione Sisto.