Efter konflikt: Landsholdsspillere forventer ingen buh-råb på tribunerne i Aarhus

Kasper Schmeichel og Simon Kjær forventer fuld support fra lægterne i Aarhus i kølvandet på landsholdskonflikt

Simon Kjær og Kasper Schmeichel forventer ingen buh-råb fra tilskuerne i Aarhus, når holdet søndag møder Wales klokken 18. Foto: Carlos Barria - Ritzau/Scanpix

Opbakningen til fodboldlandsholdet skal stå sin prøve søndag aften, når Danmark søndag møder Wales i Nations League i Aarhus.

Det er de normale landsholdsspilleres første kamp i kølvandet på landsholdskonflikten mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen.

Landsholdets kamp mod Wales spilles på stadion i Aarhus, og alle 19.000 billetter er solgt. Kampen spilles søndag klokken 18. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Konflikten medførte, at onsdagens landskamp i Slovakiet blev afviklet med danske amatørspillere.

En svær uge

Kasper Schmeichel forventer ikke, at publikum i Aarhus vil vende sig mod de danske spillere, som undervejs i konflikten er blevet kaldt for grådige.

Læs også Landsholdet melder udsolgt til kampen mod Wales

 - For os spillere handler det om at vinde kampen og spille godt, og jeg er sikker på, at alle vil stå bag os.

- Jeg tror, at alle har forståelse for, at det har været en svær uge, men sådan er livet ind i mellem, siger Schmeichel på et pressemøde.

Kasper Schmeichel og Simon Kjær på pressemødet forud for kampen mod Wales søndag. Foto: Matthew Childs Ritzau/Scanpix

Forventer ingen buh-råb

Landsholdsanfører Simon Kjær forventer heller ikke, at det udsolgte stadion i Aarhus vil blive præget af buhråb mod landsholdsspillerne.

- Jeg er overhovedet ikke bange for, at nogen vil buhe ad os. Men det eneste vi kan gøre er at forberede os på kampen og den opgave, vi skal løse.

Læs også Se 'Miniputterne' - Afsnit 1: En hård første træning

- Vi håber på at spille en god kamp og vinde, og så må vi lægge resten bag os, siger Simon Kjær.

Spillerne og trænerstaben skulle egentlig have været sammen siden i mandags, men først fredag eftermiddag mødte de ind på samme hotel i Aarhus.

Landstræner Åge Hareide taler med journalister på hotellet i Aarhus. Foto: Norde Ernst Van - Ritzau Scanpix

Kender hinanden godt

Ifølge Åge Hareide har den første tid sammen med spillerne ikke været anderledes end tidligere, selv om landsholdskonflikten stod på i ugens første fire dage.

- Det første døgn har været som normalt. Det er en kæmpe fordel, at vi alle kender hinanden så godt, siger Hareide.

Der er 19 gengangere fra VM-truppen i den 23 mand store trup til kampen mod Wales.

Læs også Se 'Miniputterne' - Afsnit 2: Tre mål på 42 sekunder!

I flere medier er det beskrevet, hvordan Simon Kjærs indtræden i forhandlingerne mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen var en nøgle til indgåelsen af en midlertidig landsholdsaftale torsdag aften.

Lørdag lød det, at spørgsmål om konflikten ikke ville blive besvaret.

Søndagens kamp mellem Danmark og Wales begynder klokken 18.