Først ned - og så op
Aktionærer i Aarhus Lokalbank på voldsom rutschetur
27. jun 2011, kl. 15:35
Mere end 30 dage gammel
Aktionærerne i Aarhus Lokalbank har i dag været ude i en voldsom rutschetur - både op og ned - efter at Fjordbank Mors krakkede i weekenden.
Da Aarhus Lokalbank hører til blandt de banker, der kan få det svært, betød de dårlige nyheder fra Mors at banken til morgen var faldet med mere end 25 procent til ca. fem kroner.
Det fik bankens ledelse på banen, og efter at de havde beroliget aktionærer og indskydere med, at alt går efter planen, vendte aktien ved middagstid tilbage til niveauet omkring 7,50 kr.
Men her midt på eftermiddagen er aktien steget med yderligere 25 procent til kurs ca. 10