Østjyske politikere klar til valg: - Vi kommer til at kæmpe 24 timer i døgnet

De østjyske politikere var hurtige til at komme på gaden, efter at valget blev udskrevet.

00:44

VIDEO: Venstrepolitikeren Michael Aastrup Jensen var på gaden i Randers kort tid efter, at folketingsvalget blev udskrevet.

Med blå balloner, valgfoldere og løfter stod folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) som den første politiker på Rådhustorvet i Randers kort tid efter, at valget blev udskrevet i dag, tirsdag.

Han er helt klar til valgkamp, men var alligevel noget overrasket over, at valget kom nu.

Læs også Så er folketingsvalget udskrevet

- Jeg kan med ærlighed sige, at jeg ikke vidste noget om det her. Jeg fik en sms om, at Lars Løkke Rasmussen pludselig var nede i salen, og så vidste jeg godt, hvordan det gik, siger Michael Aastrup Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Michael Aastrup Jensen var tilfældigt i Randers, som hører til den valgkreds, han opstiller i, da Lars Løkke Rasmussen trykkede på valgknappen.

Derfor var han hurtigt nede i Randers Midtby for at begynde valgkampen.

Michael Aastrup ser nu frem til den kommende valgkamp. Han spår, at der kommer til at være kamp om tvivlerne.

Læs også Wammen erstatter Mette Frederiksen i valgdebat med statsministeren

- Valget er for os ligesom juleaften kombineret med en eksamen samtidig. Det er sjovt og spændende, og vi kommer ud og kæmper for det, vi tror på 24 timer i døgnet, siger Michael Aastrup Jensen.  

Valget breaket under valgdebat

Folketingsvalget blev breaket på en lidt anderledes måde for folketingspolitikerne Britt Bager (V) og Leif Lahn (S).

De deltog nemlig i en valgdebat foran en masse gymnasieelever på VID Gymnasier i Grenaa. Her blev stemningen pludselig en anelse urolig blandt de fremmødte politikere.

- Mens vi stod og debatteret vigtige emner om klima og uddannelse, fandt vi ud af, at statsministeren var på vej på talerstolen for at udskrive valg, siger Britt Bager, der er politisk ordfører for Venstre.

De unges mange spørgsmål om klima og global opvarmning blev hurtigt skiftet ud med en breaking-nyhed om, at valget nu var udskrevet.

01:28

VIDEO: Britt Bager og Leif Lahn deltog begge i en folketingsdebat på VID Gymnasier i Grenaa, da valget blev udskrevet. 

Luk video

- Der begyndte at tikke sms’er ind, og alle os politikere begyndte at komme op i gear. Man kan også mærke det på mig nu. Jeg er helt tændt og klar på, at vi skal i gang med et valg, siger beskæftigelsesordfører for Socialdemokraterne Leif Lahn til TV2 ØSTJYLLAND. 

Efter debatten fik de to politikere travlt med at komme i gang med valgkampen.

- Nu skal jeg skynde mig herfra og ind på torvet i Grenaa, hvor jeg vil snakke med nogle af vælgerne, siger Britt Bager.

Både Britt Bager og Leif Lahn vil nu gå i gang med at markere valgkampen de næste fire uger.

- De næste tre-fire uger vil jeg være i Djursland og Østjylland. Jeg står ved samtlige gader og stræder i samtlige små byer med roser. Så der er virkelig mulighed for at komme i kontakt med os, siger Leif Lahn.

Sjovt at være i valgkamp

I Randers melder Socialdemokratiet sig også ind i valgkampen.

Her stod folketingskandidat Iben Sønderup klar med valgfoldere og de velkendte røde roser til de mange randrusianere, der befandt sig på Rådhustorvet.

00:33

VIDEO: Folketingskandidat for Socialdemokratiet Iben Sønderup glæder sig til at komme ud og møde vælgerne rundt omkring i Østjylland. 

Luk video

- Jeg glæder mig bare til at komme ud på gaderne og møde en masse mennesker. Det er jo rigtig sjovt at være i valgkamp, siger Iben Sønderup til TV2 ØSTJYLLAND.

For hende har det været vigtig at vise borgerne i Randers, at de har nogle politikere, der kæmper for byen.

Enhedslisten er klar 

Den yngste kandidat for Enhedslisten i Østjylland er 30-årige Anne Hegelund. Her til eftermiddag stod hun klar på Strøget i Aarhus.  

Hun vil gå ind i valgkampen med fokus på de unge i Østjylland. 

00:35

VIDEO: Anne Hegelund er den yngste folketingskandidat for Enhedslisten i Østjylland. 

Luk video

- Vi har jo allerede været igang med valgkampen længe, men nu er vi rigtig klar til at gå i gang. Vi starter med at besøge de mange uddannelsessteder her i Østjylland, siger Anne Hegelund, der er folketingskandidat for Enhedslisten, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Enhedslisten vil gerne have fat i de unge mennesker, inden de går på læseferie. 

- Vi skal tidligt op hver morgen, så vi kan komme ud og stå på uddannelsesstederne og sige godmorgen til alle, der kommer med bussen, siger Anne Hegelund. 

Spidskandidat i Aarhus 

Det Konservative Folkepartis Mona Juul stod her til eftermiddag klar ved Aarhus Hovedbanegård for at markere den kommende valgkamp.

00:53

VIDEO: Det Konservative Folkepartis Mona Juul var i dag mødt op foran Aarhus Hovedbanegård for at sparke valgkampen i gang. 

Luk video

Hun ser frem til at skulle ud og møde sine kommende vælgere de næste fire uger. 

- Min køreplan de næste par uger er stram, så det bliver rigtig godt, siger Mona Juul til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er første gang, at Mona Juul stiller op til Folketinget. Derfor er hun også spændt på, hvad der kommer til at ske de kommende fire uger. 

- Alt er godt. Jeg glæder mig, og tænker bare, at de fire uger kan 'bring it on'. Jeg er klar uanset hvad, siger Mona Juul.