Flere kvinder skal screenes for livmoderhalskræft: Det kan gøres derhjemme
Region Midtjylland skal gøre en ekstra indsats for at få flere kvinder screenet for livmoderhalskræft
Flere kvinder skal screenes for livmoderhalskræft.
I dag bliver hver fjerde kvinde ikke screenet, og derfor bliver regionerne nu pålagt af sundhedsministeren at undersøge hvorfor.
Samtidigt anbefaler sundhedsstyrelsen at alle regioner iværksætter initiativer, der kan gøre det lettere for kvinder at blive screenet.
Læs også
Blandt andet bør de undersøge, om der kan oprettes mobilklinikker og udvides åbningstider hos praktiserende læger.
I Danmark er der hvert år knap 400 nye tilfælde af livmoderhalskræft og cirka 100 kvinder dør af sygdommen.
Ikke nok at undersøge kvinder
Står det til formanden for udvalget for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland, Annette Roed (S), skal man have kigget på, om henvendelserne til kvinderne er tydelige nok.
Læs også
- Men det er også muligt, at vi skal gå andre veje. Der er et ph.d.-forløb, der viser, at hvis man får tilsendt et lille hjemmekit og selv tager et skrab af livmoderen, så kan man godt få op mod en tredjedel til at tage testen hjemme og sende den ind, siger Annette Roed til TV2 ØSTJYLLAND.
Men Annette Roed erkender, at man nok ikke kan få undersøgt alle kvinder.
- Vi må nok erkende, at 100 procent, det bliver aldrig muligt. Man er også nødt til at tage ansvar for sit eget liv. Når man får et tilbud, så er det rigtig vigtigt, at det kan faktisk redde dit liv.