Festivalgæster nær druknet: Så meget regn faldt der til Smukfest

Regn, regn og atter regn. Smukfest 2019 var på alle måder en våd fest.

Himlen åbnede sig igen og igen over gæsterne ved årets udgave af Smukfest. Foto: Mikkel Berg Pedersen - Ritzau Scanpix

Bedsteforældrene (tak for pasning) er taget hjem, parkeringsforholdene er normaliseret og den allestedsnærværende musik er stoppet.

Skanderborg ligner mandag mere eller mindre sig selv efter jubilæumsudgaven af Smukfest. Det er symbolsk, at regnen mandag morgen pisker ned over byen. 

Læs også Smukfest-udvidelse skal sælge flere billetter

Smukfest 2019 vil således blive husket for de voldsomme mængder regn, der faldt over Bøgeskoven og festivalgæsterne.

12:17

VIDEO: Her fortæller sanger Peter Sommer, hvad Danmarks smukkeste festival gennem tiden har betydet for både ham og for Skanderborg som by.

Luk video

En våd omgang

TV2 ØSTJYLLAND har mandag morgen kontaktet DMI, og herfra lyder det, at der i de fem dage, festivalen varede, er faldet 47,9 millimeter regn over Skanderborg.

For at sætte det tal i perspektiv, falder der på en gennemsnitlig måned 64 millimeter regn i Østjylland.

- Det er virkelig meget regn, og festivalen har været en våd omgang. Vejret har bestemt ikke vist sig fra sin bedste side, siger vagthavende hos DMI, Anja Bodholdt, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også 40 år med anmelder-tæsk - Kim Larsen og Kronprinsen var ligeglade

Særligt den 10. august stak regnen helt af med skræmmende 27 millimeter på et døgn.

Store omkostninger

De store mængder regn har da også betydet masser af ekstra arbejde, oplyser formanden for Smukfest, Poul Martin Bonde, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Himlen blev godt nok ved med at give. Vi får først et overblik over omkostningerne over de næste måneder, siger han.

Læs også Se billederne: Danmarks smukkeste festival er nu Danmarks vådeste

Ifølge Poul Martin Bonde er 700 tons skærver, 400 tons stabil grus og 1100 kubikmeter flis en del af regnestykket.  

01:39

VIDEO: Det er træls, når din sko kommer sejlende ind i teltet, men gæsterne har taget det flot, lyder det fra Poul Martin Bonde.

Luk video

Hvis man ser vi bort fra regnen, har det været en virkelig vellykket festival, lyder det fra festivalformanden.

- Vi fik en rigtig god fejring af 40-års jubilæet. Med stort og smukt engagement fra vores medhjælpere, massevis af magi fra de optrædende og seje udholdende gæster, der virkelig har fået festen til at køre i skoven, siger Poul Martin Bonde til TV2 ØSTJYLLAND.

Så meget regn faldt der ifølge DMI i Skanderborg

Den 7. august: 5,1 millimeter
Den 8. august: 11,4 millimeter
Den 9. august: 1,0 millimeter
Den 10. august: 27 millimeter
Den 11. august: 3,4 millimeter