Fartgale bøller hærger villavej: - Vi er gidsler i vores eget hjem

Unge kører råddent og udviser aggressiv adfærd. Hårdt mod hårdt er ikke løsningen, mener formand for fællesråd.

I lørdags kom en 51-årig kvinde til skade, da hun blev torpederet bagfra på Hejredalsvej. Foto: Privat

De er vrede. De er frustrerede. De er også bange.

Mange beboere i og omkring Hejredalsvej i Brabrand oplever at leve i et trafikalt mareridt.

Læs også Vanvidskørsel under fartkontrol: Bilist kørte 111 km/t gennem landsby

Ofte er villavejen scene for noget, der minder om vanvidskørsel i form af – primært – unge mennesker, der kører 100 km/t i et område, hvor man må køre 50 km/t.

Så sent som i lørdags gik det galt på villavejen. En 51-årig kvinde ville svinge ind på sin grund, da hun blev torpederet af en 24-årig mand, der ville overhale hende venstre om.

Politi og reddere måtte lørdag hjælpe en 51-årig kvinde på Hejredalsvej.

Fulgte efter familiefar

Det er ikke kun hastigheden, der er problemet. Det er også den opførsel, de unge mennesker udviser – i særdeleshed, hvis de bliver konfronteret med deres farlige kørsel.

Læs også Fik tæsk for at dytte af vanvidsbilist - politi søger vidner

Det kan Lasse Manshaus, der bor på en sidevej til Hejredalsvej, snakke med om.

- Jeg har været ude for en situation, hvor en bil ved en tankstation kører ud på vejen for fuld fart, så en anden bil må køre ud i grøften, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Jeg kører efter bilen og tager et billede af føreren ved et lyskryds. Så følger han efter mig hjem og sparker på bildøren og skriger, at han skal komme efter os. Min søn var med i bilen, og han blev skidebange.

01:40

VIDEO: Mange gange er vi til stede i Aarhus V flere gange om ugen, siger politikommissær i færdselspolitiet i Østjyllands Politi Amrik Chadha.

Luk video

Testosteronbomber

Formanden for Brabrand-Årslev Fællesråd, Holger Lyngklip Strøm, kender til situationen.

- Der er en række unge testosteronbomber fra Gellerup. De udviser en mandschauvinistisk opførsel, og det er "mig først". Det handler meget om machokultur, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Voldsom brand raserer børnehave

Ifølge Holger Lyngklip Strøm kan problemerne på Hejredalsvej og de omkringliggende veje, eksempelvis J.P. Larsensvej, dog ikke kun tilskrives unge mennesker fra Gellerup.

- Der er også nogle testosteronbomber blandt os. Det er helt almindelige borgerlige typer, der giver fuckfingeren og gasser op ved til skolepatruljen, siger han.

02:02

VIDEO: Holger Lyngklip Strøm fortæller, at en beboer i området har valgt at flytte, fordi han ikke fandt stedet og trafikken tryg nok for børnene.   

Luk video

Børn må ikke cykle i skole

Den hidsige kørsel har store konsekvenser for beboerne i området, mener Lasse Manshaus.

- Der er simpelthen så meget vanvittig kørsel herude. Vores børn vil gerne ud og lege, men det tør de ikke. Vi er gidsler i vores eget hjem, siger han.

Hvis de begynder at kende os, har de heller ikke lyst til at køre os ned.

Holger Lyngklip Strøm, formand, Brabrand-Årslev Fællesråd

Lasse Manshaus lader ikke sine børn cykle til den nærliggende Engdalskoen, og han er langt fra den eneste.

- Ingen tør lade deres børn cykle deres børn i skole, og det betyder, man i stedet får en kæmpe trafikprop ved skolen. Det skaber så stress og farlige situationer om morgenen.

"Vi har ventet på, at det skulle ske", lyder det fra Lasse Manshaus efter færdselsuheld på Hejredalsvej.

Kommune har plan

Borgere i området har længe kæmpet for at få kommunen til at gøre noget ved problemet, og mandag havde Holger Lyngklip Strøm et møde med folk fra Teknik og Miljø i kommunen.

- Teknik og Miljø har en plan for, hvordan man kan sænke hastigheden i området. Der vil blandt andet komme en cykelsti på begge sider og dobbelt fortov hele vejen op ad Hejredalsvej i 2020, siger formanden for Brabrand-Årslev Fællesråd til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Hype om legetøj får konsekvenser - udlevering stopper før tid

Østjyllands Politi er også opmærksomme på situationen i og omkring Hejredalsvej, og Holger Lyngklip Strøm har i sinde snarest muligt at holde et møde med politiet.

- Vi vil gerne have, at politiet samler de her unge mænd, der har et lidt andet forhold til kørsel og så tage dem ud på Jyllandsringen, så de kan komme af med nogle aggressioner. Måske kan de køre om kap med politiet på banen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Hejredalsvej i Brabrand. Foto: Google Maps

Kom over i vores sandkasse

Hårdt mod hårdt nytter ikke noget, mener Holger Lyngklip Strøm.

- Vi tror ikke på, at forbud hjælper. De unge skal også være med til at gøre situationen bedre. Det kræver noget mod at sige: "Vi vil gerne lege med jer - kom herover i vores sandkasse", siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Hvis de begynder at kende os, har de heller ikke lyst til at køre os ned. 

Læs også Butikscenter lå øde hen: Nu er situationen en hel anden

Ifølge Holger Lyngklip Strøm er dialog og inklusion vejen frem, hvis Hejredalsvej skal blive et sikkert og behageligt sted at færdes.

- De skal ikke race rundt blandt os, men 97 procent af de unge i Gellerup har det fint, og så er der tre procent, der laver lort i den. Jeg tror på, at de tre procent også er gode mennesker, når man skræller det øverste lag af.

Er det ikke at belønne nogle mennesker, der ikke kan finde ud af reglerne i samfundet, hvis man inviterer dem ud til Jyllandsringen, så de kan køre race?

- Bankdirektører får et gyldent håndtryk, selvom de bliver afskediget. Jeg kan ikke se, at der en forskel.

Læs også Politiet søger vidner til umotiveret overfald på ældre mand

Lasse Manshaus håber bare, at Aarhus Kommune og Østjyllands Politi snart vil sørge for fredelige forhold i det område, han bor.

- Vi har virkelig, virkelig kæmpet for det i lang tid. Vi har været igennem så mange runder med kommunen. Vi har haft rådmanden ude hos os. De har alle lovet, at de vil gøre noget ved det, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.