Enke til mistænkt: Nu skal politiet give mig en undskyldning

Nye oplysninger om mordbranden på 'Scandinavian Star' renser aarhusiansk lastbilchauffør, der var udpeget som brandstifteren

03:57

Efter 26 år i tavshed valgte pensioneret skibsinspektør i Søfartsstyrelsen, Flemming Thue Jensen, søndag at bryde tavsheden og fortælle nye detaljer om mordbranden på 'Scandinavian Star'.

Søfartsstyrelsens daværende hovedundersøger fortæller nu, at det i følge hans efterforskning har været to besætningsmedlemmer, der stod bag de påsatte brande.

Pressemødet med Flemming Thue Jensen blev afholdt klokken 12, og i en stue i Viby blev hvert et ord fulgt ekstremt nøje.

Branden på Scandinavian Star brød ud den 7. april 1990, mens skibet var på vej til Frederikshavn fra Oslo. Foto: Claus Bjørn Larsen - Scanpix

Som enke efter en af de personer, der var hovedmistænkt for mordbranden , har 'Scandinavian Star' sat sine spor hos Jette Andersen.

- Jeg har hele tiden sagt, at min drøm er at stå foran retten i Oslo med et skilt, hvor der står: "Erik er renset". Den drøm er kommet meget tættere på nu, siger Jette Andersen.

Sagen blev henlagt

Hendes daværende mand omkom i hovedbranden på 'Scandinavian Star', men i 1991 udpegede Oslo Politi den aarhusianske lastbilchauffør Erik Mørk Andersen til med "stor grad af sandsynlighed" at være brandstifteren på "Scandinavian Star". Men sagen blev henlagt, fordi han omkom i branden.

Læs også Enke til mistænkt: Erik slog ikke 159 ihjel på Scandinavian Star

Først i juni 2014 trak norsk politi anklagen tilbage, efter at en ny gruppe efterforskere fra Oslo Politi havde kigget den gamle sag igennem.

- Jeg forstår bare ikke, hvorfor de her oplysninger ikke er kommet frem langt tidligere. Der tog han mere hensyn til sig selv end os, der har mistet, siger Jette Andersen.

Se hele interviewet med Jette Andersen i videoen øverst i artiklen.