Eksklusiv tagterrasse forvandlet til griseri

01:34

Tre grise er i denne uge rykket ind på en tagterrasse i Aarhus C. Det skal være med til at sætte gang i debatten om klima og dyrevelfærd

Øf, øf, øf.

Tre små sortbrogede grise har i disse dage en udsigt, som mange mennesker vil misunde dem.

Læs også Sjælden fødsel får Ree Park til at skærpe sikkerheden

Grisene er rykket ind på en tagterrasse i hjertet af Aarhus, hvor de som led i et projekt skal bo frem til lørdag.

Grundlæggende handler det om at få en debat om, hvad det er for en fødevareproduktion, vi har i Danmark.

Kim Qvist, medarrangør

- Grundlæggende handler det om at få en debat om, hvad det er for en fødevareproduktion, vi har i Danmark, og hvordan vi egentlig behandler vores husdyr. Dernæst handler det om at få dialogen om, hvor langt kan vi mennesker rent faktisk gå i vores iver efter at producere bedst og billigt til verdensmarkedet, siger medarrangør Kim Qvist fra Topkærgaard. 

Stof til eftertanke

Udover Topkærgaard står foreningen Skjulte Steder og Kalø Økologisk Landbrugsskole bag eventen, som folk kan opleve frem til lørdag.

Kim Qvist er medarrangør af eventen.

Kim Qvist håber, at grisene giver stof til eftertanke:

- Når man tænker over, hvor mange tomme tage der kunne være grønne tage og dermed også bidragsydende i klimadebatten, så er det jo en måde at gøre det på, siger han. 

Læs også VIDEO: Sjælden næsehornsbaby født i Ree Park

Han afviser, at grisene skal have fast plads i byen:

- Mennesket skal bevæge sig ud på landet, hvor dyrene hører til. Vores grise har brug for at rode i jorden, og den er ude på landet, siger Kim Qvist.

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om grisene og eventen. 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig