Efter aflysning: Letbane-passagerer kan stadig tage bussen
Midttrafik oplyser, at passagererne må væbne sig tålmodighed, men man kan stole på at bussen kører
De passagerer, der havde håbet på at skulle tage med letbanen fra i morgen, må i stedet tage bussen.
Midttrafik har længe haft planlagt en længere overgang i forbindelse med Letbanens forventede åbning. Derfor kører busserne indtil 26. november som hidtil, oplyser Midttrafik.
Læs også
- Det er heldigt, at man havde lavet denne lange overgang, så vi har et tilbud til de passagerer, der havde forventet at skulle skifte bussen ud med Letbanen, siger kommunikationsmedarbejder hos Midttrafik Britta Charming til TV2 ØSTJYLLAND.
Letbanen skulle været åbnet lørdag d. 23. september på strækningen Aarhus H - Aarhus Universitet - Aarhus Universitetshospital i Skejby.
- Det kommer selvfølgelig ikke til at gå helt så stærkt som med Letbanen, så man må væbne sig med tålmodighed, siger Britta Charming.
Læs også
Midttrafik oplyser, at de nu afventer situationen, og der vil ikke ske ændringer i køreplaner eller lignende indtil 26. november.
Åbningen blev afblæst pga. manglende sikkerhedsgodkendelser.