Drama ved City Vest: Flere skud rammer parkerede biler

I nat rykkede Østjyllands Politi ud til en skudepisode ved indkøbscenter i det vestlige Aarhus

Uroen i det vestlige Aarhus fortsætter. Natten til mandag omkring kl. 1.30 blev der affyret skud på parkeringspladsen ved indkøbscentret City Vest. Politiet rykkede talstærkt frem, men traf ingen personer på stedet.

quote Der var afgivet flere skud, der blandt andet havde ramt to parkerede biler.

Østjyllands Politi

- Der er foretaget tekniske undersøgelser på stedet, og skudepisoden efterforskes, oplyser politiet mandag.  

Da efterforskningen stadig pågår, har politiet ikke yderligere oplysninger, men på video fra i nat kan man se, at p-pladsen blev spærret af, og politihunde afsøgte et større område.

- Der er sat efterforskere på sagen, ligesom andre episoder fra de seneste dage undersøges. Så jeg kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt, lyder det fra vagtchef hos Østjyllands Politi, Christian Riis, til TV2 ØSTJYLLAND.

Både Østjyllands Brandvæsen og politihunde blev sat ind søndag nat for at afsøge et stort område ved City Vest. 
Både Østjyllands Brandvæsen og politihunde blev sat ind søndag nat for at afsøge et stort område ved City Vest.  Foto: Local Eyes

Også Østjyllands Brandvæsen var involveret i episoden, hvor de hjalp politiet med at lyse området nær centret op. Hos City Vest er man overbevist om, at det er tilfældigt, at skuddene er affyret på deres p-plads.

- Vi har i dag fået en briefing fra politiet, og skyderiet har ikke noget med City Vest at gøre. Folk kan stadig være trygge ved at komme i centret, og vi har et godt samarbejde med politiet. Vi føler os godt dækket ind, og vores vagter er i tæt kontakt med politiet, siger centerchef Anette Vestergaard Torp til TV2 ØSTJYLLAND. 

Det har været nogle urolige dage i Aarhus. Den seneste uge er over 100 personer blevet anholdt i, hvad der formentlig er en verserende bandekonflikt.

Ifølge flere kilder er banden Loyal to Familia på vej til at gøre sit indtog i landets næststørste by, og politiets modtræk har så været adskillige anholdelser.  

Lørdag eftermiddag gennemførte man en anholdelses- og ransagelsesaktion i området omkring Peter Fabers Vej. Flere personer blev anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen efter fund af bl.a. stik- og slagvåben og bandebeklædning.

Her ses politiet i gang med aktionen lørdag eftermiddag, der førte til flere anholdelser. 

På Ekkodalen i Aarhus V skete der en episode omkring kl. 20. Her løb to personer med stik- og slagvåben ind i en butik, angiveligt for at lede efter folk fra andre grupperinger. Den ene blev genkendt og sigtes i forbindelse med episoden for forsøg på grov vold.

Kort efter blev der affyret skud mellem grupperingerne på Bispehavevej. Flere af skuddene var skarpe.

Og natten til søndag omkring kl. 1 blev to personer, der netop var løsladt, kørt ned af en personbil tæt på politigården i Aarhus.

Østjyllands Politi fortsætter indsatsen mod de forskellige grupperinger og holder nøje øje med udviklingen, men vil dog ikke kalde konflikten for en decideret bandekrig.

- Der foregår ikke en bandekrig ligesom de nordiske rockerkrige. Vi har grupperinger i Aarhus Vest, og det ser ud til, at de ikke er tilfreds med, at Loyal to Familia er kommet til Aarhus, har vicepolitiinspektør René Raffo tidligere sagt til TV2 ØSTJYLLAND.

Østjyllands Politi holder øje med Loyal To Familia. I videoen her fortæller politiinspektør Lau Thygesen, at politiet holder øje med banden, der har slået sig ned i Aarhus.

Ifølge René Raffo fra har politiet nu delt sig op i to grupper. Den ene gruppe efterforsker det, der er sket, og den anden kigger på den fremadrettede indsats, hvor de skal forsøge at forhindre, det sker flere konflikter. 

- Vores fokus er, at de mennesker, der bor i Aarhus Vest skal kunne færdes frit. Vi vil gerne skabe tryghed for mange af de borgere, der bor i Aarhus Vest, lyder det fra ham.

Øverst på siden kan du se video fra City Vest i nat. Den er optaget af Local Eyes. 

80_percent

play Efter års nedgang: Flere flytter til Samsø

rimfrost frost

I nat var den koldeste for årstiden i 30 år

Konflikt vej rute 26

Bil hejst 17 meter op i luften: Konflikt blusser op igen

Lige nu
20210414-184813-L-1920x1279we

liveblog Udkast: Regeringen vil hæve forsamlingsloft

Spærring af Silkeborgvej

Skud muligvis affyret i vejkryds: Politi massivt til stede

vaffelbageriet fjellerup

Danmarks bedste ishus ligger i Østjylland

Dagens mest læste