DN bekymret efter 'grotesk' dispensation
Danmarks Naturfredningsforening er utilfredse med dispensation til Smukfest
Smukfest i Skanderborg møder nu kraftig modstand fra Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over, at Skanderborg Kommune har givet en tilladelse til en passagerrute med vandfly fra København til årets festival.
- Problemet er at Skanderborg Kommune har dispenseret fra naturbeskyttelseslove. Det vil skræmme fuglelivet, og der vil være kollisionsfare med de store rovfugle, siger Olaf Møller, næstformand i Danmarks Naturfredningsforening i Skanderborg til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Foreningen mener, der er flere problemer med en tilladelse til vandfly. Den finder det grotesk, at et vandfly kan få dispensation for den normale fartbegrænsning på 10 knob på søen, når det i dag ikke engang er tilladt at stå på vandski på søen. Og at det samtidig vil skabe stor ravage for dyre- og fugleliv i området.
Olaf Møller forventer dog ikke, at der kan nå at ske ændringer i dispensationen frem mod årets udgave af Smukfest. Dertil er behandlingstiden på den slags sager for lang.
Smukfest solgte 17.000 dagsbilletter på halvanden time
Til gengæld håber han, at det kan stoppe tiltaget i fremtiden.
Se mere i videoen øverst i artiklen.