Det er glat!
Kort før kl. otte torsdag er bilister kørt galt tre forskellige steder i det østjyske. Ingen er dog kommet alvorligt til skade.
19. feb 2009, kl. 07:38
Mere end 30 dage gammel
Det er sjappet, snusket og ikke mindst glat derude. Det kan blandt andet Falck mærke. Her er man tre gange rykket ud i forbindelse med uheld i det Østjyske.
En mand kom galt af sted ved Hammel under et solo-uheld, der formentlig skyldes glat føre.
På motorvejen ved Galten kørte en yngre mand galt lidt før syv. Men selv om bilen slog en saltomortale, slap føreren uden skrammer.
Og ved Horsens har motorvej E45 været helt spærret af i sydgående retning på grund af et uheld.
Så opfordringen fra såvel Falck som politiet lyder på, at man skal køre ekstra forsigtigt torsdag morgen.