Cimbria med endnu en sejr
Randers-drengene har matchbold
25. mar 2014, kl. 07:11
Mere end 30 dage gammel
Randers Cimbria vandt mandag den anden kamp i kvartfinaleserien i Basket Ligaen mod SISU.
Randers-drengene vandt det første opgør mellem de to klubber i sidste uge, og mandag kunne holdet så rejse hjem fra Gentofte med endnu en sejr, efter at have besejret SISU 67-84.
Dermed ser det rigtig fornuftigt ud for Randers Cimbria, der nu er foran 2-0 i bedst af 5-serien.
Derfor kan Randers Cimbria allerede på torsdag spille sig videre, hvis holdet slår sjællænderne, som kommer på besøg i Randers.
I mandagens kamp scorede Chris Nielsen 29 point for Randers Cimbria, mens Joe Benjamin med 22 point toppede for hjemmeholdet.