Cheminova-ejer får underskud

Ejeren af kemikaliekoncernen Cheminova får underskud på 92 mio. kr. Aarhus Universitet er hovedaktionær i selskabet.

2006 blev en større bet end ventet for Cheminova-ejeren, Auriga Industries, der fik et underskud på 92 mio. kroner før skat og en omsætningstilbagegang på en procent til godt 5,2 milliarder kroner.

Og det er ikke tilfredsstillende, konstaterer koncernen. Så sent som i tredjekvartal sidste år havde koncernen - der har Aarhus Universitet som hovedaktioner, men også ejes af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ATP - ventet et bedre resultat.

Aurigas hovedvirksomhed er Cheminova, der ekstraordinært måtte nedskrive sine aktiver i Brasilien med 100 millioner kroner.

Auriga fastholder en forventning om at få et overskud i år på 200 millioner kroner og en omsætningsfremgang til over 5,5 milliarder kroner.