Bygger museum i LEGO
Museum Jorn vil have borgernes ideer
Der bliver bygget på livet løs i Silkeborg i dag. Museum Jorn har nemlig inviteret alle interesserede til at komme og bygge deres vision til et nyt Museum Jorn i LEGO på Torvet i Silkeborg.
- Det er fordi, LEGO er enomt godt til at forløse de gode ideer, og lige nu skal vi bare have så mange gode ideer som muligt på banen for at få det museum, der kan give mest værdi for flest mulige, siger projektchef på Museum Jorn Simon Ostenfeld.
I Silkeborg er planen nemlig at bygge et nyt Museum Jorn, og borgernes ideer kan bruges i opstartsfasen:
- Det er jo ikke, fordi det vi sidder og bygger lige nu kommer til at være den form, som museet får i 2020, når det står klart. Men det er her det begynder, siger Simon Ostenfeld.
Silkeborgs kendte kunstner Asger Jorn, hvis billeder bliver ustillet på museet, kunne være blevet 100 år i år, hvis han stadig havde været i live.
Se et længere interview med projektchef Simon Ostenfeld i videoen øverst på siden.