Bybørn på landet
450 skolebørn fra 1. klasserne i Randers lærer i dag lugten af ko og stald at kende.
11. maj 2006, kl. 12:50
Mere end 30 dage gammel
450 bybørn fra Randers lugter måske lidt af ko, når de kommer hjem til mor og far i eftermiddag.
Landmændene omkring byen har nemlig inviteret samtlige 1. klasser i Randers Kommune en tur på landet.
Formålet med arrangementet er, at børnene gennem leg og forskellige aktiviteter får viden om den verden, kartonen med tykmælk kommer fra, inden den lander på hylden i Føtex.
Børnene skal rundt på gården, se køerne, klappe en rigtig levende kalv, tumle i halm og snakke med en rigtig landmand.
Se reportagen fra børnenes besøg i stalden i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.