Bryggeri-lukning kostede kroner

Lukningen af et Thor-bryggeriet i Randers har kostet Bryggerigruppen 40 millioner kroner på bundlinien.

Bryggerigruppen, der blandt andet omfatter bryggerierne Faxe, Albani og århusianske Ceres, kom ud af 2003 med et overskud før skat på 223 millioner kroner.

Det er godt 11 millioner kroner lavere end året før. Den ekstraordinære flytning og lukning af Thor-bryggeriet beregnes til at have kostet omkring 40 millioner kroner.

Derudover har Bryggerigruppen oplevet et vanskeligt år på flere markeder med nedgang i salget af øl. Det betyder en nedgang i omsætningen på fem procent fra 2,8 milliarder kroner til 2,6 milliarder kroner.

Bryggerigruppen oplyser, at hvis man ser bort fra den negative påvirkning af resultatet bryggerilukningen i i Randers, er der - ifølge Bryggerigruppen - tale om det hidtil bedste resultat i gruppens historie.