Bryan Ferry til Randers

Giver koncert på Værket til oktober

Foto: Marek Jezierski

Det er igen lykkedes Værket i Randers at hente et verdensnavn til byen.

Det kronjyske musik- og teaterhus får til oktober besøg af den engelske rock- og popsanger Bryan Ferry.

Koncerten på Værket finder sted torsdag den 23. oktober.

Bryan Ferrys besøg i Randers er en del af en turné, som også bringer den 68-årige brite til Esbjerg og København. Tilbage i maj 2011 optrådte han i Musikhuset i Aarhus.

Bryan Ferry var i 1970 med til at danne Roxy Music, men har også haft en lang karriere som solist. Han er bl.a. kendt for numrene "More Than This", "Avalon", "Slave To Love", "Dance Away" og "Jealous Guy".

Billetsalget til koncerten på Værket begynder mandag den 5. maj kl. 10.

Se - og hør - musikvideoen til Bryan Ferry-hittet "Slave To Love" nedenfor: