Brand i kolonihavehus torsdag aften

Aarhus Brandvæsen har forhindret brandspredning

På Marienlystvej i Aarhus er der torsdag aften gået ild i et kolonihavehus.

Aarhus Brandvæsen ved ikke, hvordan branden er opstået.

- Vi er ved at efterslukke nu. Vi havde to røgdykkerhold inde for at sikre nabohusene mod brandspredning, siger indsatsleder John Korsbak til tv2oj.dk.

Det lykkedes at hindre spredning, men huset har bestemt set bedre dage.

- Det er svært skadet, siger han.

Der var ingen mennesker på adressen under branden.