Borgermøde om ny motorvej
Borgerne i Gjern får i aften mulighed for at sige deres mening om den kommende motorvej.
5. apr 2006, kl. 14:45
Mere end 30 dage gammel
I Gjern er der i aften borgermøde om den kommende motorvej forbi Silkeborg.
Alle borgere kan under mødet komme med deres indvendinger til de tre mulige linieføringer mellem Låsby og Funder.
Et flertal af politikerne i Ny Silkeborg Kommune er tilhængere af den såkaldte Resendallinie, der går gennem den fredede Gudenådal nord for byen.
Det er dog uvist, om borgerne i Gjern er tilhængere af netop dén løsning. En motorvej nord om Silkeborg vil nemlig betyde, at bilerne i fremtiden kommer til at suse tæt forbi flere af husejerne i den nuværende Gjern Kommune.
Mødet i Gjern Kultur- og Idrætscenter er arrangeret af Vejdirektoratet og Gjern Kommune i fælleskab.