Bølge af tricktyverier: Tyv tilbød 97-årig hjælp med rollator

Den seneste tid har man hos Østjyllands Politi oplevet en bølge af tricktyverier

En 97-årig kvinde var lige kommet ind i opgangen til sin lejlighed og var i færd med at klappe sin rollator sammen, da hun hørte, at det ringede på dørtelefonen.

Episoden fandt sted på Skanderborgvej i Viby.

Vi har haft en del tricktyverier på det sidste, men vi kan ikke med sikkerhed sige at der er tale om den samme gerningsmand. 

Bo Kristensen, vagtchef, Østjyllands Politi

Kvinden åbnede derfor døren, og en ukendt mand oplyste, at han var kommet for at aflæse varmemålere. Manden tilbød at hjælpe med at stille kvindens rollator på plads. Kvindens håndtaske hang på rollatoren.

Manden fulgte med kvinden ind i hendes lejlighed, hvor hun så spurgte manden, hvilket selskab han kom fra. Manden blev meget vred og slog en hånd ned i bordet, hvorefter han forlod stedet.

Læs også Overfald med økse ved busstoppested i Hasselager

Kvinden opdagede efterfølgende, at hendes pung med et kontant beløb samt flere kort var stjålet.

Den ældre kvinde har det efter omstændighederne godt.

- Hun er chokeret over hændelsen, det ville næsten være mærkeligt andet, siger vagtchef hos Østjyllands Politi Bo Kristensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Ministeren om Letbane-aflysning: Sikkerheden er vigtigst

Den seneste tid har man hos Østjyllands Politi oplevet en bølge af tricktyverier.

- Vi har haft en del tricktyverier på det sidste, men vi kan ikke med sikkerhed sige at der er tale om den samme gerningsmand, siger vagtchef Bo Kristensen.

Har man oplysninger kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

Signalement af gerningsmand

Mand, 45-50 år
165-170 cm
almindelig af bygning 
brun hud og brunt kortklippet hår.
Manden talte et fremmedsprog
Han var iført beigefarvede bukser og en brunmeleret jakke.
Han medbragte et apparat.

Evt.