Bjørnesøvn skal sætte en stopper for fedme og diabetes

Bjørne dovner sig gennem langt vinterhi for at dukke op fit for fight i foråret. Det vil forskere fra bl.a. Aarhus lære af

Foto: Bob Strong - Scanpix

Bjørnes evne til at overleve et halvt års passivt hi, som snarere forbedrer deres helbred end forværrer det, skal bruges til at styrke menneskers sundhed.

Forskerne fra Det Skandinaviske Bjørneprojekt er i gang med at aflure bjørnenes fantastiske fysik til gavn for patienter i form af ny og bedre medicin og behandling. Bjørneprojektet tæller blandt andet forskere fra Aarhus Universitet.

Hvis et menneske gør som bjørnen og kravler til køjs i et halvt år efter have ædt sig smældfed, forsvinder op mod 90 procent af muskelmassen. 

Læs også Kiloene rasler af borgerne i Norddjurs

Risikoen for knogleskørhed, liggesår og blodpropper stiger voldsomt. Det ved man fra patienter, der ligger længe i respirator.

Men bjørnen kravler ud af sit dovne hi om foråret slankere og stort set lige så muskelstærk, som da den gik til ro.

- Rigtig mange overvægtige mennesker drømmer jo om at lægge sig ned i seks måneder og tabe 30-50 kilo, siger professor emerita ved Aalborg Universitet Karen Gjesing Welinder.

Hun er ekspert i bioteknologi og tilknyttet Det Skandinaviske Bjørneprojekt.

  Foto: Claus Bech Andersen - Scanpix

Under bjørnens hi falder dens temperatur til cirka 30 grader. Samtidig går hjertet ned fra normalt 70 slag i minuttet til bare ti.

Forskerne har også fundet ud af, at bjørnenes blod under den lange søvn ikke størkner så let. Det minimerer risikoen for de blodpropper, der truer sengeliggende og langtidsflyvende mennesker. 

Samtidig kan en dramatisk stigning i et bestemt protein medvirke til bjørnenes vitalitet efter vintersøvnen.

Proteinet binder sig til kønshormonerne i en koncentration, som forhøjes 45 gange under deres hi.

 Stoffet er kendt for at beskytte mennesker mod type 2 diabetes og har forskernes store interesse.

Det Skandinaviske Bjørneprojekt

* Det er et fælles skandinavisk projekt økonomisk støttet af fonde fra Danmark, Sverige, Norge, Østrig og Frankrig.

* Forskerne har fået tilladelse til løbende at tage prøver af et par håndfulde bjørne, mens de er i hi, og når de vågner igen om foråret.

* Bjørnene bedøves, mens der tages blodprøver samt fedt og muskelprøver.

Kilde: Aarhus Universitet, bearproject.info