Billedeserie fra Mølleparken

Danish Defence League holder lige nu møde i Mølleparken

1 af 7

Danish Defence League afholdt lørdag eftermiddag en anti-islamisk demonstration i Mølleparken i det centrale Aarhus.

Demonstrationen, som sluttede ved 17-tiden, havde deltagere fra flere europæiske lande. Cirka 150 personer deltog.

På et tidspunkt forsøgte en gruppe autonome moddemonstranter at komme i konfrontation med de højreorienterede i Mølleparken.

- De delte sig op i mindre grupper og forsøgte at komme ind i Mølleparken. Nogle af dem havde brækket brosten op, og ved 15.30-tiden begyndte balladen omkring Mølleparken, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.

Øverst på denne side kan du se en billedserie fra lørdagens demonstration i Mølleparken.