Ballade på Klostertorvet: Et nyt busskur kom forbi

Et hjemmebygget busskur lagde mandag vejen forbi Klostertorvet.

1 af 2

Aarhus Kommune har i flere år forsøgt at fjerne udsatte og hjemløse borgere fra Klostertorvet i Aarhus

I sidste uge fjernede Aarhus Kommune busskure fra Klostertorvet i Aarhus Midtby.

Årsagen til, at busskurene blev fjernet, var, at der i flere år har været problemer ved det aarhusianske torv, hvor især mange udsatte og hjemløse har skabt utryghed.

Mandag gav det så plads til et midlertidigt hjemmebygget skur på det centrale torv i Aarhus. 

- Det var noget, vi lavede som en gimmick. Vi måtte desværre ikke have det stående ved Rådhuset. Nu står det ved Værestedet i Jægergårdsgade igen, siger Rune Thorslund, der er medarbejder på Værestedet.

Læs også Lars sover på gaden i kulden: - Det er svært for mig at være inde

Mulighed for normalisering

Det var et forsøg på at få de udsatte til at opholde sig andre steder, der fik kommunen til at fjerne de fire busskure ved Klostertorv.

Da beslutningen blev taget i sidste uge, fortalte rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V), at det er en nødvendighed at fjerne busskurene. 

- For mig er det vigtigt at lytte til de handlende på Klostertorvet, og de har gjort det meget klart, at de er frustrerede over den nuværende situation. Med de øvrige forandringer på torvet har vi nu en oplagt mulighed for at forsøge at normalisere forholdene på torvet, sagde Bünyamin Simsek (V).

01:22

VIDEO: For at øge trygheden på torvet, er de handlende også gået sammen om hyre vagter til at patruljere i området. Se mere i indslaget her. 

Luk video

Våde buspassagerer

Han var samtidig bevidst om, at forholdene for buspassagererne bliver forringet.

- Men det er desværre nødvendigt at handle for at løse den anspændte situation i området. Det er en sag med mange holdninger, og derfor er der også i første omgang tale om et forsøg, som forhåbentligt giver os værdifulde erfaringer, sagde han.

Busskurene er blevet kørt på depot på ubestemt tid, men som minimum frem til efteråret, hvor der så vil blive evalueret på forsøget.

00:25

VIDEO: Onsdag i sidste uge blev de sidste busskure på Klostertorvet i Aarhus fjernet. Videoen er fra 11. april 2018.

Luk video

Aarhus Kommune har længe forsøgt at finde en løsning på problemerne ved Klostertorvet. Der har været forsøgt shelters, sociale gårdvagter og såkaldte hellesteder, hvor udsatte kunne sidde i fred, og hvor der ikke kom så mange mennesker.

Det er jo ikke fedt at være uønsket, men hvis man ikke har nogen steder at gå hen, er det svært.

Christina Strauss, landsformand, SAND

- Fixerummet, Kirkens Korshær og Frelsens Hær ligger lige ved siden af. Så Klostertorv er et naturligt samlingssted. Det har det været de seneste 30 år, så det er jo ikke noget nyt, siger Christina Strauss, der er landsformand for de hjemløses landsorganisation, SAND.

Hun er ærgerlig over, at busskurene er blevet fjernet.

- Aftalen var, at det først skulle ske, når de nye hellesteder var klar. Det hjælper ikke at flytte folk væk, hvis der ikke er noget alternativ. Jeg tror, at det kan løsne lidt op, hvis der kommer nogle steder, hvor man ikke bliver jaget væk. Det er jo ikke fedt at være uønsket, men hvis man ikke har nogen steder at gå hen, er det svært, siger Christina Strauss.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig