Autistiske Magnus fik et drømmejob: - Jeg har fået et liv

Autistiske Magnus Søndergaard Christensen har efter et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb endelig fundet et arbejde.

Magnus Søndergaard Christensen arbejder nu i et digitalt reklamebureau. For bare få år siden havde det været utænkeligt.

Pulsen stiger. Tankerne flyver. Små svedperler bliver til store svedperler.

Lydene. Menneskerne. Forstyrrelserne. Systemer, der går i uorden. Og de truende deadlines. Det er umuligt at være i, når alt skal være 100 procent perfekt, og kun kan laves på én bestemt måde og i én bestemt rækkefølge.

Og det skal det, når man hedder Magnus Søndergaard Christensen og slås med autismediagnosen, infantil autisme. En diagnose, der udover et stærkt behov for struktur også kommer til udtryk ved, at han har svært ved at indgå i sociale sammenhænge.

Det var utroligt hårdt. Jeg havde sygedage, fordi alle dage var så lange. Man havde lektier for, når man kom hjem. Det kunne jeg slet ikke styre.

Magnus Søndergaard Christensen 

Det har livet igennem givet mange nederlag, status som boksebold i uddannelsessystemet og dystre udsigter på arbejdsmarkedet. I skolen havde han tonsvis af sygedage. Ofte lukkede han sig inde derhjemme.

00:40

VIDEO: Magnus Søndergaard Christensen fortæller her, hvordan autismen har påvirket ham, og hvad det betyder for ham, at han nu har fået et arbejde, han er glad for.

Luk video

- Det var utroligt hårdt. Jeg havde sygedage, fordi alle dage var så lange. Man havde lektier for, når man kom hjem. Det kunne jeg slet ikke styre. Det var alt, alt for hårdt for mig, fortæller 25-årige Magnus Søndergaard Christensen til TV2 ØSTJYLLAND.

'Ville ende i et supermarked'

Nu sidder Magnus Søndergaard Christensen og taster løs på et tastatur på et lille, gråmalet kontor i bureauet Brandt Georgi ApS lidt uden for Silkeborg. Et fleksjob, han varetager 18 timer om ugen.

Læs også Autist med læreplads: - Nu er jeg glad for at komme ud ad døren hver dag

Men for blot fem år siden havde han ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at han skulle sidde her. For autismen har været en konstant hæmsko for én af hans allerstørste drømme og interesser - computer og programmering.

- Jeg var ikke sikker på, at jeg ville komme til at lave noget med computere, for jeg kunne ikke tage en ordinær uddannelse. Jeg var bange for, at jeg ville ende i et supermarked, som ikke interesserer mig. Det ville nok have ødelagt min selvtillid, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Magnus Søndergaard Christensen arbejder blandt andet med at kode hjemmesider og lave reklamer til en avis.

Særlig indsats gjorde forskellen

Magnus Søndergaard Christensens historie er sjælden. Der findes ikke nøjagtige tal for, hvor mange autister der er på arbejdsmarkedet. Men Landsforeningen Autisme estimerer, blandt andet på baggrund af en rundspørge på Facebook, som 828 for nylig har svaret på, at omkring 25 procent af landets 70.000 autister har et job på fuldtid, deltid eller på en fleksordning.

Læs også Landsformand og minister vil have flere autister i arbejde

For Magnus Søndergaard Christensen har et skræddersyet uddannelsesforløb nu givet ham status som mønsterbryder. Den erhvervsrettede it-uddannelse, AspIT, der blandt andet har en afdeling i Aarhus, har specialiseret sig i unge autister.

Uddannelsesinstitutionen har fokus på konkrete opgaver. Der er ens struktur hver dag. Eleverne har altid de samme pladser. Der gives ikke lektier. Og så er dagene er kortere, og antallet af elever i klasserne lavere.

Læs også Autistiske Patrick bryder tabuet: Vil bare gerne forstås

- Den uddannelse var så meget tilrettelagt til mig, konstaterer Magnus Søndergaard Christensen.

Siden 2006 har mere end 600 unge gennemført AspIT-uddannelsen. Ifølge en gennemgang, som uddannelsesinstitutionen fik lavet i 2017, var 59 procent af alle unge, der havde gennemført uddannelsen, i beskæftigelse på det givne tidspunkt.

En 'elitær uddannelse'

Eleverne på AspIT har alle et særligt talent inden for it og er henvist af uddannelsesvejledere gennem STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, red.). Deres forløb betales af kommunerne. De kommer til en optagelsessamtale og begynder uddannelsen med et femugers afklaringsforløb,

Afdelingsleder på AspIT, Brian Jørgensen, fortæller, at programmering og it ligger godt til mange autister, fordi der er meget struktur og genkendelighed i arbejdet. Og han erkender, at AspIT er for særligt udvalgte, og at det kan have indflydelse på, hvor mange elever der rent faktisk ender i beskæftigelse efter endt uddannelse.

- Man kan godt kalde det en elitær uddannelse, for det er ikke for alle. Det er til it-talenterne, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

00:41

Afdelingsleder hos AspIT, Brian Jørgensen, fortæller her om nogle af de udfordringer, autisterne på uddannelsesforløbet har.

Luk video

Resultaterne fra AspIT viser dog, at der er stort potentiale i særligt tilrettelagte forløb, mener Brian Jørgensen.

Stort potentiale

Tal fra Børne - og Undervisningsministeriet viser, at 1281 unge med særlige udfordringer gennemførte et STU-forløb i 2016 landet over. Det tal var 1050 i 2012.

Og selvom tendensen altså er svagt stigende netop på det område, så bliver der generelt ikke gjort nok for at få handicappede og andre med særlige behov i beskæftigelse. Det vurderer Finn Amby, der er beskæftigelsesforsker ved VIA University College.

Det er fattigt, at det er satspuljemidler, der skal bruges til området. At det ikke er en del af det ordinære beskæftigelsessystem.

Finn Amby, beskæftigelsesforsker, VIA University College

Danmark har et politisk fastsat mål om, at 13.000 flere med handicap skal i arbejde inden 2025. Og i november 2018 afsatte det politiske flertal 128,4 millioner kroner i satspuljemidler til indsatsen. Heraf 40 millioner kroner til de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser. 

Finn Amby peger på, at der er store gevinster at hente for den enkelte, for samfundet og for virksomhederne, hvis handicappede der kan arbejde, får mere hjælp til at komme i gang.

00:37

Beskæftigelsesforsker, Finn Amby, fra VIA University College peger på, at der er behov for en række ændringer, hvis flere handicappede og personer med særlige behov skal i arbejde.

Luk video

Han hæfter sig dog ved, at pengene, der skal give området et løft, er 'midlertidige'.

- Det er fattigt, at det er satspuljemidler, der skal bruges til området. At det ikke er en del af det ordinære beskæftigelsessystem. Nu gør man igen noget særligt. Det bliver til projekter og forsøg. Det, der er brug for, er et langt, sejt træk, siger Finn Amby til TV2 ØSTJYLLAND.

Praktik førte til fleksjob

På skærmen foran Magnus Søndergaard Christensen toner alverdens koder i gul, rød og lilla skiftevis frem. Han sidder i stilhed bag sit afgrænsede kontorområde og arbejder dybt koncentreret. Uden forstyrrelser.

Det føles sikkert og står i gabende kontrast til det kaos, han oplevede i skoletiden, ved det afbrudte forløb på HF eller de jobs, han har haft i diverse supermarkeder.

Magnus Søndergaard Christensen sammen med sin chef Morten Georgi.

Magnus Søndergaard Christensen var i praktik i halvandet år hos Brandt Georgi Aps. Siden blev han ansat i en fleksstilling. For at nå dertil har det krævet omlægninger, forståelse og hårdt arbejde for både virksomheden og ham selv.

- Jeg har fået et liv. Jeg er kommet videre. Jeg har et job og et sted at bo. Lige nu ser det ud, som om at der er styr på fremtiden, fortæller han.

Magnus Søndergaard Christensen arbejder 18 timer om ugen. Han har ingen ambitioner om at komme op på 37 timer, men er glad for at være i gang og bidrage.

Drømmen bliver aldrig en arbejdsuge på 37 timer, men det at lykkes og bidrage til samfundet. Og noget tyder på, livet nu har taget en drejning til det bedre.

- Jeg har mere energi i fritiden. Jeg ligger ikke bare og sover. Jeg kan komme ud og handle ind selv. Jeg har energi nu, når jeg laver noget, som jeg godt kan lide.

Satspuljemidlerne er fortid

I 2018 vedtog den daværrende regering og DF at afvikle satspujlerne.

Jens Joel (S), der er medlem af Børne- og Undervisningsudvalget i Folketinget, forsikrer overfor TV2 ØSTJYLLAND, at satspuljemidlerne er fortid, og at projekter som disse, ikke længere skal ses om udgifter, men i stedet som investeringer. 

- Satspuljen har man brugt til at støtte vigtige formål, men det nytter ikke noget, hvis man ikke ved, om det fortsætter, og hver gang skal kæmpe for at få en ny bevilling. Det er blandt andet med til at give folk som Magnus et godt liv. Vigtige dele af vores velfærdssamfund skal ikke ordnes i en pulje. Det skal finansernes mere regulært, og derfor afvikler vi satspuljen, siger Jens Joel (S). 

Jens Joel påpeger, at der vil gå nogle år før alle satspuljer er stoppet, men at overgangen er i fuld gang. 

Hvad er autisme?

Autisme er en medfødt anderledeshed i hjernens udvikling, der påvirker opfattelsen af omgivelserne, og måden, man interagerer med andre på.

 

Autisme er en anderledes måde at sanse, forstå og navigere i verden på, som har stor betydning i sociale sammenhænge og i kommunikation med andre mennesker. 

 

Autismen bliver ofte til et handicap i mødet med andre mennesker, fordi det autistiske menneske opfatter det sagte helt konkret, men ikke eventuelle antydninger, ironi, morsomheder eller ord med dobbeltbetydning.

 

Kilde: Landsforeningen Autisme