Årsag til nattetisseri fundet

Et hold forskere fra Skejby Sygehus har fundet årsagen til, at over 50.000 danske børn lider af sengevædning.

Det er ikke psykiske problemer eller mistrivelse, der gør, at over 50.000 danske børn lider af sengevædning.

Et hold forskere fra Skejby Sygehus ved Århus har netop påvist en ny årsag til, at op imod ti procent af landets syvårige tisser i sengen, skriver dagbladet Urban.

- Børn tisser i sengen på grund af fysi­ske problemer. En tredjedel af dem har en blære, der er så lille, at bægeret populært sagt løber over, mens de re­sterende lider af for stor urinproduk­tion, siger overlæge Søren Rittig, pro­jektets klinisk ansvarlige og koordina­tor for Center for Børneinkontinens.

Århus-forskernes arbejde baner ifølge Urban vejen for ny behandling og kan nedbryde den sejlivede myte om, at børn bliver sengevædere på grund af psykiske problemer.