Århus-stævne snart på plads

Team Palle er tæt på at have alle forkampe på plads, når Anita Christensen 17. januar bokser om VM-bæltet i Århus.

Promotor Bettina Palle har så småt fået forkampene på plads til boksestævnet i Århus den 17. januar, hvor randrusianeren Anita Christensens dobbelte VM-kamp mod Ada Velez står øverst på plakaten.

Team Palle offentliggjorde i dag, at Jadgar Abdulla får sin rematch mod nigerianske Robert Osiebe, efter at de to boksede uafgjort ved deres møde i København i december.

Århus-stævnet tæller i alt fem kampe, og det ligger fast, at blandt andre Reda Zam-Zam kommer i aktion. /ritzau/