Nu kan du være med til at afgøre retssager
Vil du være med, når retssager skal afgøres? Så er det nu, du skal skrive dig op til at blive lægdommer.
Vidste du godt, at man som privatperson kan komme ind i hjertet af det danske retssystem og være med til at afgøre konkrete sager?
Hvert fjerde år udpeges der såkaldte lægdommere, der er normale borgere, der så bliver domsmænd og nævninge i sager i de danske retssale.
For at blive lægdommer skal man dog først ansøge om at komme på grundlisten, som et udvalg sammensætter. Og deadlinen for at komme på grundlisten nærmer sig med hastige skridt.
Tidspunktet er forskelligt fra kommune til kommune. I Aarhus er den eksempelvis 15. januar 2023, mens man i Odder kommune kan vente med sin ansøgning til den 22. februar.
Bliver man lægdommer, har man pligt til at udføre de opgaver, der følger med, i en fireårig periode. Det betyder, at man flere gange om året vil blive indkaldt til at sidde med som domsmand og sjældnere tilfælde nævning. Ifølge Aarhus Kommune kan man forvente at skulle være med til fire sager om året.
For sit arbejde som lægdommer får man 1100 kroner pr. dag plus kørselsgodtgørelse.
Hvis man ansøger, får man omkring den 1. april 2023 svar på, om man skal være lægdommer eller ej.
Læs mere om at være lægdommer her.
Her er kravene
Der er en række krav forbundet med ansøgningen om at blive lægdommer.
Du skal bo i den kommune, du ansøger i.
Du skal være dansk statsborger og have stemmeret til Folketinget.
Du må ikke være født i 1947 eller tidligere, da du dermed fylder 80 år inden udgangen af 2027 og dermed falder for aldersgrænsen for at kunne optages på grundlisten (§ 69 i Retsplejeloven).
Du skal være egnet, hvilket indebærer, at du skal være ”uberygtet”, og du må ikke på grund af ”åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog" være ude af stand til at varetage en nævnings eller domsmands pligter (§ 69 i Retsplejeloven).
Personer med visse stillinger kan ikke være lægdommere: Herunder advokater, politibetjente, præster, imamer og andre gejstlige for anerkendte trossamfund (§ 70 i Retsplejeloven).
”Uberygtet” skal forstås sådan, at du ikke må være straffet for en alvorlig forbrydelse. Det er Landsretten, der vurderer, hvad der i denne sammenhæng er en alvorlig forbrydelse. Landsretten indhenter straffeattest.
Kilde: Aarhus Kommune