Amalie vil have en international uddannelse: Engelsk er vejen frem

01:34

Flere personer end tidligere søger ind på engelsksprogede uddannelser. Ekstra fokus på udlandet på ungdomsuddannelserne kan være en af grundene

Amalie Fly fra Randers vil frem i verden, og det tror hun, at en international uddannelse kan hjælpe hende med.

Hun har søgt ind på det, der på dansk hedder serviceøkonomilinjen, som kan give beskæftigelse indenfor turisme og oplevelsesindustrien.

Læs også Flere end 9.800 har søgt Aarhus Universitet som drømmestudie

- Jeg tror, engelsk er vejen frem i dagens Danmark. Jeg tror, at det er måden, man kan komme frem på inden for handelsverdenen, fordi vi bliver så globaliserede, siger Amalie Fly.

Flere ansøgere

I går klokken 12 var der tidsfrist for at søge ind på videregående uddannelser, og flere end tidligere søgte ind på en international uddannelse. 

De engelsksprogede linjer på Erhvervsakademi Dania i Randers har oplevet en samlet stigning i danske ansøgere fra 34 til 49, mens de internationale linjer på Erhvervsakademi Aarhus har oplevet en stigning fra 500 til 700 danskere, der ønsker at gå på de engelske studieretninger.

Læs også Hård kamp om billige ungdomsboliger før studiestart

Begge steder svarer stigningen til hele 40 pct. i forhold til sidste år.

Jeg tror, at det er måden, man kan komme frem på inden for handelsverdenen, fordi vi bliver så globaliserede.

Amalie Fly, Randers 

- Jeg kan konstatere, at der de seneste år har været rigtig meget fokus på at uddanne sig internationalt på ungdomsuddannelserne i Randers, men også i Danmark, og det tror jeg, at vi ser effekten af nu, siger Susanne Dixen, der er uddannelsesdirektør på Erhvervsakademi Dania i Randers.

Hun tror, at det internationale fokus på gymnaiser og handelsskoler har smittet af på de unges valg af videregående uddannelser.

- De har tænkt mere internationalt på deres ungdomsuddannelse, har mødt det på studieture og på efterskoler. Der er jo ikke en efterskole med respekt for sig selv, der ikke har haft en internatioal linje, som de kan tilbyde deres elever, siger Susanne Dixen.

Interesse for fremmede kulturer

Amalie Flys interesse fra udlandet går langt tilbage.

00:30

I videoen kommenterer uddannelsesdirektør på Erhvervsakademi Dania i Randers på udviklingen.

Luk video

- Jeg har altid haft en stor interesse i fremmede kulturer og har altid rejst meget med min familie, og jeg har der igennem fået en stor interesse for at komme ud og møde nogle nye kulturer og verdener, siger hun.

Jeg kan konstatere, at der de seneste år har været rigtig meget fokus på at uddanne sig internationalt på ungdomsuddannelserne.

Susanne Dixen, uddannelsesdirektør

Hun læser også bøger på engelsk og har flere skilte med engelske citater hængende i sin lejlighed, og hun drømmer om på sigt at flytte uden for Danmarks grænser.

- Jeg vil virkelig gerne til udlandet og arbejde, fordi jeg tror, at det giver en nogle andre perspektiver på ting. Karrieremæssigt ser jeg nok mig selv et eller andet sted i udlandet om ti år, eller i hvert fald hjemvendt derfra, siger Amalie Fly.

Den 28. juli får Amalie Fly og andre ansøgere til videregående uddannelser svar på, om de er blevet optaget på deres drømmeuddannelser. 

Læs også Internationale studerende skræmmer danskere væk

Antallet af ansøgere til de de videregående uddannelser har samlet oplevet et fald på 3.7 pct. 

I videoen øverst i artiklen kan du se et interview med Amalie Fly fra Randers. 

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig