Ældre får klapborde og kælesæl
Arv fra afdød beboer betyder, at plejehjem i Odder kan købe elektronisk babysæl til beboerne.
5. mar 2009, kl. 10:45
Mere end 30 dage gammel
En elektronisk babysæl skal nu skabe glæde blandt de ældre på Skovbakkehjemmet i Odder.
Ifølge Århus Stiftstidende har plejehjemmet modtaget i alt 333.333,33 kroner i arv fra en tidligere beboer på hjemmet.
En del af pengene er allerede brugt på den elektroniske babysæl, en såkaldt PARO. Kælesælen er allerede kendt fra andre danske plejehjem, blandt andet i Århus, hvor den skaber glæde blandt de demente beboere.
På grund af den økonomiske håndsrækning får Skovbakkehjemmet i Odder også råd til at indkøbe 10 klapborde.