Advarsel: Husk fornuft i boligjagt trods stigende desperation
Østjyllands Politi advarer imod den stigende desperation i boligjagten
Studiestart er som altid lig med boligdesperation – måske især i Aarhus.
Boligmarkedet er rødglødende, og de studerende går til mere og mere desperate højder for at få et sted at bo.
Læs også
Men desperationen kan også få fornuften til at forsvinde, og det er en rigtig dårlig idé, advarer Østjyllands Politi.
- Man skal huske at bruge sin sunde fornuft. Selv om man er desperat efter et sted at bo, bør man aldrig leje en lejlighed eller indbetale depositum uden først at have set boligen og mødt udlejeren, siger vicepolitiinspektør Lennart Glerup fra Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Men selv det er ikke nødvendigvis nok. Man kan godt risikere at komme ud for noget meget avanceret svindel.
- Det er også en god idé at tjekke, hvem der reelt ejer lejligheden på den offentlige boligportal boligejer.dk. Vi har tidligere set svindelsager, hvor en person lejer en lejlighed i kort tid og fremviser den. Derefter får han eller hun flere personer til at indbetale depositum uden, at lejligheden reelt er til leje, siger Lennart Glerup.
Af andre faresignaler nævnes, hvis udlejeren kræver, at et depositum skal sendes afsted meget hurtigt, at det skal udbetales kontant eller hvis det skal sendes til en udenlandsk konto.
Syv gode råd til boligsøgningen
1. Læs din lejekontrakt grundigt igennem før du skriver under - Det kan være en god ide
at få en anden til også at læse kontrakten igennem, f.eks. et familiemedlem eller Lejerens
Frie Retshjælp
2. Betal aldrig depositum og forudbetalt husleje før du har modtaget en underskrevet
lejekontrakt fra udlejer.
3. Vær særlig opmærksom på § 11 i din lejekontrakt - Det er under dette punkt, at alle
undtagelser, regler og andet står.
4. Vær grundig ved indflytningssyne t - Ved indflytning gennemgår du sammen med udlejer
boligen. Vær’ grundig. Det kan i sidste ende have stor betydning for, hvor meget du får ved
udflytning får tilbage i depositum.
5. Tag billeder af fejl og mangler - Det kan være en god ide at tage billeder af de fejl og
mangler, som du finder, så de altid kan dokumenteres.
6. Husk at meddele fejl og mangler i løbet af de første 14 dage - Indflytningssynet kan
forløbe meget hurtigt, og der kan være nogle ting, der på overfladen ser ordentlige ud, men
som ved nærmere eftersyn viser sig at være mangelfulde. Dem har du 14 dage til at finde
og indberette.
7. Orientér dig om din vedligeholdelsespligt - Som lejer er det vigtigt at du sætter dig ind i,
hvad din vedligeholdelsespligt dækker over, og dermed hvad udlejer kan kræve istandsat
ved udflytning. Dette findes under lejekontraktens § 8. Tilføjelser findes under
lejekontraktens § 11.