Årsag til halkollaps findes måske i projektmateriale

I Favrskov prøver de lige nu at finde ud af, hvordan taget på en idrætshal kunne kollapse

01:59

Taget på Rønbæk Idrætscenter kollapsede søndag morgen, hallen var heldigvis tom på det tidspunkt, hvor taget styrtede sammen.

Efterfølgende har Favrskov Kommune så indledt arbejdet på at finde ud af, hvordan det kunne lade sig gøre at taget på hallen styrtede sammen.

- Nu var det heldigvis om natten, det skete, men hvordan kollapset, det er forgået, kan vi ikke sige, der var jo ikke nogen i hallen. Jeg ved ikke, om det er kommet ned på en gang, eller om det stille og roligt er begyndt at bøje ned, og så er der kommet vand ind, og så er resten kommet bagefter, siger leder ved Ejendomcentret i Favrskov Kommune Michael Ertmann. 

Læs også Har endnu ikke fundet årsagen til stort tagkollaps

Hele mandagen er gået med at undersøge hallen, og over de næste par uger skal der også graves i det projektmateriale, som hallen er bygget efter, da svaret måske kan findes der.

- Måden vi finder frem til årsagen på, det er til dels at lave de her fysiske konstateringer herinde, hvad vi kan se, hvordan skaden er forløbet. Det sammenholder vi så med de beregninger og det projektmateriale, som hallen i sin tid er bygget efter, så det er vi simpelthen nødt til at gennemgå igen, det projektmateriale, som hallen er bygget efter, siger Michael Ertmann.

Kommune har midlertidig plan klar
Det kollapsede tag har gjort hallen ubrugelig, og det bliver den ved med at være det næste lange stykke tid. Heldigvis har Favrskov Kommune en plan klar for de personer, der normalt brugte hallen til idræt.

- Vi regner med, at vi kan finde plads til alle, og vi har gennem hele dagen oplevet velvilje med at byde sig til fra de øvrige haller i hele kommunen, siger kultur- og fritidschef i Favrskov Kommune Ulla Egebjerg.

01:35

Favrskov Kommune har fundet alternative løsninger til dem, der til dagligt bruger Rønbæk Idrætscenter

Luk video