35 år med Grøn Koncert: Se hvordan koncerten så ud i 80’erne

Her ses en helt fyldt koncertplads under en af de mange optrædener til Grøn Koncert i 1985. Foto: Mogens Laier

Evald Krog var i mange år formand for Muskelsvindfonden og en vigtig del af Grøn Koncert. Her er han på vej på scenen i 1988. Foto: Lasse Jørgensen

Armene i vejret til koncert i 1989. Bemærk den flotte 80'er-mode. Foto: Lasse Jørgensen

Det er næsten mere reglen end undtagelsen, at der er helt fyldt, når Grøn Koncert kommer til byen. Her er det i 1986. Foto: Jan Jul

En af mest populære attraktioner til koncerterne er altid toiletterne ligesom her i 1987. Foto: Mogens Laier

1 af 5

I år er det 35 år i træk, at Grøn Koncert gæster Smilets By. Få et nostalgisk tilbageblik og hele historien her

I 1982 forærede Tuborg en gratis koncert til Dyrehavsbakken i anledning af parkens 400 års fødselsdag. Året efter blev koncerten sendt rundt i landet med navnet Grøn Koncert, og sådan har det været lige siden.

Formålet med at sende "gaven" på landevejen og rundt i hele Danmark var udover at skabe en folkefest også noget mere meningsfuldt. Det handlede nemlig om mennesker med muskelsvind, og overskuddet hvert år skulle gå til Muskelsvindfonden.

Frivillige fra Muskelsvindsfonden har altid været en vigtig del af projektet med at få Grøn Koncert til at løbe rundt.  Foto: Mogens Laier

Samme fond står for at skaffe de frivillige og i praksis håndtere koncerterne.

Randers er droppet

Fra begyndelsen var koncerterne gratis, og indtægterne kom så gennem salg i boderne på koncertpladserne. I dag koster det et beskedent beløb for en hel dag med de største danske musikere.

I dag er Grøn Koncert stadig en populær og elsket tradition både for musikere, publikum og de mange frivillige. Samt ikke mindst mennesker med handicap.

Læs også Arrangør venter 30.000 festglade folk til Grøn i Aarhus

Konferencier for koncerterne har i mange år været den folkekære Jacob Haugaard, der i år rejser med karavanen rundt til Aarhus, København, Kolding, Aalborg, Esbjerg, Odense og Næstved.

Tidligere har Grøn Koncert også gæstet Randers her i Østjylland, men den kronjyske by er i år droppet.

Øverst på siden kan du se billeder fra Grøn Koncert i 80’erne.   

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig