30 år og verdens lykkeligste
Steffen Brandt og co. fejrer jubilæum i London
11. nov 2011, kl. 08:43
Mere end 30 dage gammel
11.11.11 er ikke blot en vigtig dato for de mange østjyske par, der i dag bliver gift på rådhusene.
For Aarhus-bandet TV-2 er det samtidig dagen, hvor gruppens medlemmer hylder sig selv efter 30 år i studierne og på landevejene.
I 1981 udgav Steffen Brandt og co. albummet "Fantastiske Toyota". For at markere 30 års-jubilæet giver "Verdens lykkeligste orkester" fredag aften koncert i den engelske hovedstad, London.
Under koncerten i 02 Shepherd's Bush Empire præsenterer TV-2 flere gæsteartister, blandt andre Tina Dickow, Kira Skov og Camille Jones. Det oplyser TV-2 på sin hjemmeside.