17.000 liter diesel stjålet
Dieseltyve fanget i flugten
9. dec 2012, kl. 14:36
Mere end 30 dage gammel
To mænd blev lørdag taget for tyveri af intet mindre end 17.000 liter diesel ved Knudsminde ved Odder.
En 39-årig og en 24-årig mand klippede hul i hegnet til Østjysk Energi, hvor de pumpede dieselen op i store tanke på ladet af en stjålet lastbil.
De to gerningsmænd blev taget kort efter, af politiet, som patruljerede i området.
- Vi havde et par patruljevogne liggende fordelagtigt i forhold til at fange gerningsmændene, siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Jens Fon Seca, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
De to mænd er løsladt igen, men sigtet for brugstyveri, indbrud og brud på miljøloven for ulovlig opbevaring og transport af olie.