16-årig knallertkører dræbt af tog
Lokomotivfører kunne intet gøre, da 16-årig dreng pludselig satte fart i sin knallert og kørte direkte ud foran tog.
10. nov 2007, kl. 09:27
Mere end 30 dage gammel
En 16-årig dreng nåede fredag aften ikke over togskinnerne, før toget påkørte ham.
Lokomotivføreren på Odderbanen mellem Århus og Odder havde ellers set drengen på dennes knallert på lang afstand, og det så ud som om, at drengen ville vente på toget, oplyser vagthavende ved Østjyllands Politi.
- Da toget var få meter fra drengen, gassede han pludselig op og kørte direkte ud foran toget.
Drengen var dræbt på stedet, siger han til Ritzau.
Ulykken skete klokken 18.25 ved Nærgenbrugsstationen på Nymarken, nord for byen Malling. Det er en ubevogtet jernbaneoverskæring med en lille halvbom. De pårørende til drengen er underrettet.