13-årig cyklist ramt af bil

Kørt til behandling på sygehuset

Foto: Google Maps

En 13-årig pige blev søndag eftermiddag kørt på sygehuset, efter at hun blev ramt af en bil i Beder syd for Aarhus.

Ifølge Østjyllands Politi kom den 13-årige pige kl. 15.45 cyklende ad Beder Kirkesti, da hun svingede til venstre ad Byagervej.

En 39-årig mandlig bilist, som kom kørende ad Byagervej, påkørte den unge cyklist i krydset.

Ifølge politiet kunne den 39-årige mand ikke undgå påkørslen.

Den 13-årige pige blev lettere kvæstet kørt til behandling på sygehuset. Hendes skader er ikke livstruende.