1. maj: Stadig noget at kæmpe for
Arbejderne har stadig noget at kæmpe for, mener Svend Auken forud for dagens 1. maj-møder.
1. maj 2006, kl. 11:47
Mere end 30 dage gammel
Svend Auken (S) var en af hovedtalerne, da flere hundrede århusianere her til formiddag fejrede 1. maj på byens gamle centralværksted.
Og arbejderne har stadig noget at kæmpe for, mener Svend Auken, der tror på, at socialdemokraterne kan genvinde magten ved næste valg. Også selv om Venstre i øjeblikket sidder tungt på regerings- magten.
- Da vi fik en Venstre-borgmester har i Århus, så var der mange, der sagde, at de ville beholde magten for altid. Men der gik jo kun fire år, så fik vi jo Nicolai Wammen. Så jeg tror på, at det kan lade sig gøre, sagde Auken umiddelbart inden sin tale på Centralværkstedet.