AGFs optakt til østjysk brag: Sejr i træningskamp mod Kjellerup

Som optakt til Superliga-opgøret mandag aften på Silkeborgs nye kunstgræsbane spillede AGF fredag en træningskamp på samme underlag

For at forberede sig bedst muligt på at spille på kunstgræs, som der venter AGF-spillerne på mandag i Silkeborg, havde aarhusianerne fredag arrangeret en træningskamp mod Kjellerup på netop kunstgræs.

Kjellerup fra 2. division ydede kampen igennem AGF fin modstand, selvom Superliga-mandskabet fik en drømmestart.

Allerede i stort set det første minut erobrede nyindkøbet Adama Guira bolden på midten af banen, skubbede den videre til Kasper Junker, der fandt Mustapha Bundu i dybden.

Han snød så Kjellerup-defensive med flere skarpe sparkefinter og udplacerede divisionsholdets keeper. 1-0. 

Herunder kan du se både målet og andre højdepunkter fra kampen. 

Resten af halvlegen, der blot varede 30 minutter efter indbyrdes aftale, bød på chancer til begge hold, men ingen mål.

I pausen skiftede AGF nærmest hele holdet inden den resterende halve time.

Optimal forberedelse

I 2. halvleg var forskellen mellem de to hold mere udtalt, muligvis grundet AGFs indskiftninger af blandt andre Morten ”Duncan” Rasmussen, Tobias Sana og Jakob Ankersen.

Men mål kunne hverken AGF eller Kjellerup skabe. Dermed endte det 1-0 i denne lidt specielle træningskamp midt i sæsonen.

- Det var optimalt for os at kunne bytte en almindelig holdtræning ud med to gange 30 minutters kamp, hvor alle spillerne kom i spil. De har nu prøvet at spille på et andet underlag og på den forberede sig optimalt frem mod mandagens kamp, sagde AGF-træner Glen Riddersholm ifølge klubbens hjemmeside efter kampen.

- Og vi har samtidig fået øvet nogle små taktiske ting, som vi havde ekstra fokus på i dag, og som vi skal arbejde videre på i de kommende dage, så vi er helt klar på mandag, lød det videre fra Glen Riddersholm.

Superliga-opgøret mellem AGF og Silkeborg fløjtes i gang på det nye Jysk Park i Silkeborg Stadion mandag aften kl. 19.00.

Gudenå Renseanlæg

Politikere i kovending til en halv milliard: Naboerne jubler

Vaccine

liveblog COVID-19 LIVE: 497 nye smittetilfælde fundet i Danmark

Elgiganten

Nu åbner de endelig: - Det er som om, at vinteren er forbi

Hjemmeskole studerende

play De fleste studerende føler sig ensomme under nedlukning

Vintergækker

play Første forårsuge giver comeback til kulde og mulige snebyger

90414802_2842243999193987_995621003155472384_n

play Marie-Louise holder midnatsåbent: - Nu bliver jeg herre i eget hus igen