Villy Søvndal til Aarhus
Søvndal til Aarhus sidst på ugen
13. mar 2012, kl. 11:45
Mere end 30 dage gammel
Danmarks udenrigsminister kommer til Aarhus torsdag.
Villy Søvndal (SF) kommer til byen for at præsentere sikkerhedspolitisk udspil på Aarhus Universitet.
Det sker ved et debatmøde i universitets aula, og mødet er åbent for alle.
Det er Aarhus Universitet, der i samarbejde med Udenrigsministeriet og Politiken står bag arrangementet, og udenrigsministeren får modspil af et panel bestående af professor Georg Sørensen og lektor Tonny Brems Knudsen fra Institut for Statskundskab.
Mødet med Villy Søvndal starter torsdag kl.9.30 og forventes at slutte omkring kl. 11.