Vil tvinge flere taxaer på gaden
Der skal dæmmes op for pirattaxaerne
9. mar 2013, kl. 14:41
Mere end 30 dage gammel
3F vil tvinge vognmænd til at køre fredag og lørdag nat for at dæmme op for pirattaxaer.
Fagforeningen 3F mener, der mangler 16-18 taxaer fredag og lørdag i Aarhus. Derfor har de foreslået Taxanævnet, at man stiller krav til de vognmænd, der har bevilling til at køre.
- Vi har foreslået en vagtordning i weekenderne, hvor vognmændene tvinges til at køre fredag og lørdag nat. Og de vognmænd, der ikke vil på gaden, må ansætte afløsere eller på anden måde få bilerne ud og køre, siger Orla Aagaard, faglig konsulent hos 3F, til P4 Østjylland.